Begge hænder skyder ud fra hoften og signalerer, at vi skal være helt stille. Allan Gravgaard Madsen lader højre pegefinger hvile på læberne i et kort øjeblik.
»Lige der. Der var der lige akkurat 2 sekunder af absolut stilhed«, siger han, inden lyden af vores begges åndedræt trænger igennem den momentane stilhed på Østerbrogade i København.
Klokken er 00.30 på en af de sidste sommernætter, inden kalenderen dikterer, at efterårsdagene begynder. Jeg mødes med den 35-årige komponist Allan Gravgaard Madsen ved rotunden Bien på Trianglen, hvor de røde B.T.-reklameskilte i nattens mørke står i kontrast til det grønirrede tag på bygningen.
