Når jeg er i København, elsker jeg, hvor sofistikeret og moderne byen er. Byens udtryk er meget mere moderne, end den er traditionel. Man læner sig ikke for meget op ad byens historie, og man tør udvikle og innovere. Når jeg er i byer som Paris og Rom, står jeg ofte med følelsen af: Hvad sker der nu? Hvad er byens ånd i dag? Jeg synes, at det er ærgerligt, når en by er for bundet til dens tidligere kultur. Jeg elsker, når byer bevæger sig med tiden og udvikler sig med tiden. For det kan man godt, mens der stadig værnes om byens historie. I København er der en rigtig god balance mellem modernisme og historie, men det er byens moderne udtryk, der især pellerer til mig. Den Sorte Diamant, DR Koncerthuset og mange andre imponerende bygninger, hvor speciel, moderne arkitektur får lov til at manifestere sig i byrummet.
Det samme gælder mennesker i København. Noget af det, jeg elsker mest ved mennesker, er, når de er åbne over for nye ting. Når man tør lade sig udfordre, få nye perspektiver og måske endda komme lidt på udebane. Det er enormt forfriskende.
