Hvordan oplevede du det, da samfundet og nattelivet lukkede ned i marts?
»Først blev jeg ærgerlig og tænkte: ’Åh, det er så synd for lille mig’ – jeg havde jo en masse shows. Men det hjalp at tænke på, at jeg ikke er alene i det. Det stinker for os alle. Til gengæld har jeg ikke haft den FOMO-følelse, som jeg ellers kan have, hvis jeg har siddet hjemme en fredag aften og set stories på Instagram af mine venner, der har været i byen og haft det fucking nice uden mig.
Men det har også været svært at forstå nogle af de valg, der er blevet truffet. Jeg ved godt, at jeg ikke har prøvet at lukke et land ned, men jeg synes, det er svært at forstå, at man godt må holde en bar åben og sidde herrefuld på en café til midnat, når man for eksempel ikke kan holde dragshows. Jeg er uddannet pædagog, så jeg arbejder i en børnehave med 250 børn og 50 ansatte, og der har jeg jo at gøre med børn hver dag, som slikker og piller og er over det hele. Det gør voksne ikke, så jeg tænker godt, at jeg ville kunne have optrådt og stadig overholdt myndighedernes retningslinjer«.
Hvor plejer du at gå i byen?
