Amass-grundlægger Matt Orlando åbnede i sommer en fried chicken-bar i forlængelse af sin berømmede restaurant på Refshaleøen. Jagger pakker kyllingen ind mellem to briochebollehalvdele. Nørrebro-vinhulen Pompette er på vej med Poulette, en restaurant med kyllingesandwich på menuen. Og Crisp på Fælledvej er allerede i fuld gang med at give de danske velfærdshøns sprød indpakning.
Det kunne altså se ud, som om den friterede kylling står over for samme opgraderingsomgang, som den allestedsnærværende cheeseburger har gennemgået over de senere år. Og det skal være den vel undt.
Herhjemme forbinder vi som oftest fried chicken med de amerikanske sydstater, for det er sådan, vi med populærkulturen har fået serveret retten.
Tænk bare på det i sin tid folkekære (og åbenlyst racistiske) Ku Klux Klan-epos ’Birth of a Nation’ (1915), men også på senere Hollywood-film som ’The Help’ (2011), David Changs Netflix-dokumentarserie ’Ugly Delicious’ (2018) og den allestedsnærværende bucket – spanden med friteret kylling – fra Kentucky Fried Chicken, der med jævne mellemrum dukker op i både musikvideoer og sangtekster:
