0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Den friterede kyllings historie: Sådan brugte hvide plantage-ejere sprødt fjerkræ som hævn over slaverne

Fried chicken hitter i København, og hvis du tror, der blot er tale om en tilfældig fastfoodtrend, tager du grueligt fejl. Siden USA’s hvide plantageejere brugte den sprøde kylling til at tage hævn over de frigjorte slaver, har fried chicken været et mere end almindeligt sprængfarligt politisk måltid. Ibyen dykker ned i frituren og fortæller historien.

FOR ABONNENTER

Amass-grundlægger Matt Orlando åbnede i sommer en fried chicken-bar i forlængelse af sin berømmede restaurant på Refshaleøen. Jagger pakker kyllingen ind mellem to briochebollehalvdele. Nørrebro-vinhulen Pompette er på vej med Poulette, en restaurant med kyllingesandwich på menuen. Og Crisp på Fælledvej er allerede i fuld gang med at give de danske velfærdshøns sprød indpakning.

Det kunne altså se ud, som om den friterede kylling står over for samme opgraderingsomgang, som den allestedsnærværende cheeseburger har gennemgået over de senere år. Og det skal være den vel undt.

Herhjemme forbinder vi som oftest fried chicken med de amerikanske sydstater, for det er sådan, vi med populærkulturen har fået serveret retten.

Tænk bare på det i sin tid folkekære (og åbenlyst racistiske) Ku Klux Klan-epos ’Birth of a Nation’ (1915), men også på senere Hollywood-film som ’The Help’ (2011), David Changs Netflix-dokumentarserie ’Ugly Delicious’ (2018) og den allestedsnærværende bucket – spanden med friteret kylling – fra Kentucky Fried Chicken, der med jævne mellemrum dukker op i både musikvideoer og sangtekster:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce