Forestil dig tiden for et år siden. Det er snart din fødselsdag, du har ikke planlagt en fejring, men det er et af de heldige år, hvor dagen lander på en fredag.
Et par dage forinden sender du en rundebesked på Messenger til samtlige af dine venner og fortæller dem, at de bare skal lægge vejen forbi din favoritbar, hvor du sidder fra klokken 21 til 02. Og din vens venner, Anton og Sofie, som du mødte kort til en morgenfest engang, ja, de kan også bare komme. De virkede sjove. Efter lukketid kan det være, I tager videre til et sveddryppende dansegulv. Hvem ved? Den tid, den beslutning.
For et år siden var det her en ret almindelig måde at gå i byen på. Men nu spoler vi tiden frem til i dag, til marts og covid-19’s indtog. Pludselig skulle man nøje udvælge, hvilke ni venner man ville invitere – først til klokken 24, siden klokken 22 – og koordinere fødselsdagen strategisk og møde op tidligt, så alle kunne få en af de påkrævede siddepladser.
Nu – siden onsdag i denne uge – er der ikke så meget som en rest tilbage af det i forvejen begrænsede natteliv. Foran os venter lockdown 2.0. Ingen cafeer, ingen barer, ingen fester, ingen sjov. Sådan vil det være i store dele af landet frem til i hvert fald 3. januar, og Mette Frederiksen har igen været på talerstolen for minutiøst at instruere os i, hvordan vi bør og må omgås hinanden, og hvorfor vi skal lade være med at holde julefrokoster.
