0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Før kunne han feste 20 timer i træk på technoklubben Berghain. Hvad stiller han nu op?

Københavns technoscene var midt i et momentum og blev hyldet internationalt, da corona ramte. Men nedlukningen af klubber og raves har efterladt miljøet i krise. For hvordan holder man liv i en subkultur, der lever gennem svedende kroppe, som ikke kommer til at danse igen foreløbig?

FOR ABONNENTER

Spisebordet i Stephan Riesenfelds stue er fyldt med legoklodser. De er så småt ved at tage form og skal blive til en rumraket fra Apollo-missionen. Ved siden af står et bord med store højttalere, en computer med en virtuel modularsynthesizer og et lille ekstra tastatur, en sampler og trommemaskine.

Stephan Riesenfeld er 29 år og techno-dj under kunstnernavnet Riesenfeld. Lige nu både bor og arbejder han hjemme fra sin lille toværelses lejlighed på Indre Nørrebro. Han er i sort rullekrave, sorte jeans, sort kasket og en guldkæde om halsen.

Riesenfeld laver hurtig techno: industriel, repetitiv, trommebaseret, og helt i tråd med den særlige lyd, som København i de senere år er blevet synonym med.

»Jeg er en af dem, der taknemmelig over, at København er kommet på verdenskortet i forhold til techno. Hvis man før sagde, man lavede techno, troede folk det var berlinertechno eller noget Amager-trance. Nu forstår folk det meget bedre«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce