Afslappet ligger hun der, ’Læseren’, bogen slået op, på maven og med benene i vejret. Eller ser hun bare afslappet ud? Poserer hun mere, end hun læser? Og er hun ved at smelte ned i sin divan, eller er hun groet frem fra den? Halvt diva, halvt divan ligger hun der, ’Læseren’, og jeg er ikke sikker på, om hun er en mannequin, der vil sælge mig sin dukkede livsstil, eller om hun er endnu en tænkende dame, dømt på sit ydre.
»Mens jeg lavede den, tænkte jeg, at den havde en æstetik mellem eksklusivt børnetøj fra Østerbro og noget fetichistisk«, fortæller Anna Stahn og griner.
Det er hendes værk, og man må gerne klandre mig for at overfortolke det lidt. Men det er, fordi mange af hendes ting har noget uncanny, et ord, jeg kun nødtvungent oversætter til uforklarligt, over sig. De befinder sig gerne et sted mellem nuttet og noget andet: uhyggeligt, erotisk, råt. ’Læseren’ var et eksempel fra hendes soloudstilling ’Stars in the Hair’ på Alice Folker Gallery, der fandt sted i marts.
Udstillingen var som at træde ind i en lejlighed, måske divandivaens. Der var 280 sko i entreen. Der var små østersfolk på flugt fra serveringsfadet i køkkenet. Kærlighedsbreve, måske sendt af fans eller gemt fra tidligere elskere.
