En dyb, mørk puls fylder lokalet. Langsomt sniger lyden af knitrende elektricitet sig hen over pulsen. Lyden forstørres, så forstummer den igen. Frem og tilbage som en organisme i konstant bevægelse.
Alle spejle i rummet af dækket af gardiner. I midten af lokalet står to dansere med lukkede øjne og bevæger sig rytmisk til musikken. Skiftevis helt tæt på hinanden og hver for sig selv. Selv om deres øjne er lukkede, fornemmer de tydeligt hinandens bevægelser.
Den ene er 28-årige Lukas Hartvig-Møller, som er danser hos Dansk Danseteater. Han er uddannet hos Den Kongelige Ballet, men for knap 10 år siden skiftede han balletten ud med moderne dans.
»Det, der driver mig lige nu, er at bryde med og nærmest destruere den her balletkrop, som jeg har opbygget gennem mange år. For at kunne se det smukke i det grimme på en måde«, siger han.
