I en lejlighed på Østerbro bor 42-årige Christine Kastrup, hendes mand og deres to børn, 12-årige Marie og Noah på 9 år. Og ni hvide duer med røde øjne.
Til daglig er Christine leder af administrationen for Institut for Statskundskab ved KU. Men når hun kommer hjem, er der ni hvide duer, såkaldte turtelduer eller latterduer, der skal passes, og som flyver rundt i lejligheden.
Hvordan startede din fascination af duer?
»Min onkel havde brevduer, som han fløj konkurrencer med. Hver gang vi besøgte ham, var jeg meget betaget af hans duer, og da jeg var fem år, fik jeg duen Pip, som boede hos ham. Jeg kunne tage Pip med hjem i et bur, slippe den fri, og så fløj den tilbage til min onkel. Han var formand for en brevdueklub og blev en dag kontaktet og spurgt, om han kunne tage imod en hvid due, der var blevet fundet i en mose, indtil de fandt ejeren. Men ejeren blev aldrig fundet, og så fik jeg Perle. Min første due, jeg havde i over 20 år. Hendes kælenavn var Pulle-polle, og det er stadig alle duernes kælenavn«.
