»For tiden arbejder jeg på et billede af kunstneren Paolo de Matteis. Det er et voldsomt motiv af Kain med en kæbeknogle i hånden hævet over en blødende Abel. ’Kain dræber Abel’ heddet det. Det er så stort, at der skal to mennesker til at håndtere det. En tidligere konservator ved navn Ferdinand Petersen trak i 1800-tallet billedets maling fuldstændig fra lærredet. Det gjorde han ved at lægge papir hen over forsiden af maleriet, som malingen kunne klæbe til, og så brugte han fugt til at fjerne lærredet fra bagsiden af malingen. Dermed hang billedets maling for en stund kun fast i det tynde papir, og Ferdinand Petersen kunne så sætte det fast på et nyt lærred. Det er ikke en teknik, man bruger længere«.
»Jeg er 1. konservator på Statens Museum for Kunst. Derudover er jeg også seniorforsker og forsker i maletekniker og materialer. Jeg er oprindelig uddannet tandlæge, men fik på et tidspunkt interesse for konservering. Måske fordi jeg selv malede billeder ved siden af tandlægearbejdet. Jeg blev optaget på konservatorskolen og blev færdiguddannet i 1993. Der er ikke mange sammenhænge mellem de to fag, ud over at vi i begge arbejder med meget små ting og blandt andet bruger skalpeller. Mit primære forskningsområde er historiske maleteknikker og materialer og deres indflydelse på maleriers udseende og bevaring, især inden for italiensk maleri fra 14.-18. århundrede og dansk maleri fra 18.-19. århundrede«.
»Vi arbejder i en del af museet, hvor gæsterne aldrig kommer. Her har vi atelierer og laboratorier. Vi kan undersøge malerierne med blandt andet røntgen, infrarødt lys og mikroskoper, før vi begynder at konservere, rense og reparere på dem. Min ambition er, at man som gæst ikke skal tænke over, at jeg har arbejdet på et billede. Jeg er en kæmpe succes, hvis man ikke kan se, at jeg har været der. En himmel på et maleri kan se gul og mørk ud, når der sidder en flere hundrede år gammel fernis på, et gennemsigtigt lag, der beskytter og mætter farven, men når jeg har renset det af, kan man se, at kunstneren måske oprindelig malede himlen blå og lys. Det er en meget tilfredsstillende ting at se et billede komme til sin ret«.
»I gamle dage var fernis lavet af harpiks, som gulner, og som bliver vanskeligere at fjerne med tiden. Når et maleri er renset, lægger jeg en ny fernis på. Den, vi bruger i dag, er syntetisk og nemmere at få af igen. På den måde tænker vi hele tiden på dem, der kommer efter os, når vi arbejder. Vi laver lange rapporter over, hvad vi har foretaget os. Hvis en konservator får et billede i hænderne langt ude i fremtiden, skal vedkommende kunne se, hvad Troels Filtenborg lavede dengang i 2022«.
