I 1930’ernes mellemkrigstid samlede mange scenekunstnere sig i grupper på Københavns scener for en sæson og eksperimenterede med variationer af kulturradikale samfundskritiske revyer og kabaretter.
Næsten 40 år senere blev gruppeteatret igen populært med 68-oprøret. Denne gang som et modstykke til den etablerede teaterscene og tidens politiske virkelighed.
Teatergrupper som Solvognen udsprang fra Christiana med forestillinger og aktioner i byen om alt fra Nato til arbejdsret. Og små teatergrupper indtog arbejdspladser, fortalte folk, hvad de skulle stemme til næste valg, og ville i det hele taget ændre verden.
Og de seneste 5 år har man igen set en ny og anderledes gruppering i den danske scenekunst.
