Den 9. april 1940 tog 19-årige Inge Holm toget fra Holte og ind til København for at møde på arbejde på Rigstelefonen i Købmagergade. Solen skinnede den tirsdag, da hun klokken lidt i otte trådte gennem porten på postmuseet for at notere telefonnumre og holde øje med længden på vilkårlige danskeres samtaler, som hun plejede.
Men på den anden side af de tunge døre stod en bevæbnet tysk soldat:
»Han havde ganske vist ternede sutter på. Det var ligesom, det lettede lidt i salen. Men det var nu en mærkelig dag og en mærkelig tid at være ung i«, siger den i dag 101-årige Inge Holm, som er født lige efter Første Verdenskrig, var ung under Anden Verdenskrig, og på det seneste er begyndt at frygte, at det skal blive til mere end det:
»Da der for nylig var en eksplosion tæt ved grænsen til Polen, tænkte jeg: Bare det nu ikke bliver som dengang. Jeg tror ikke, man kan forestille sig, hvordan det var«.
