0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Jeg er brun i huden, men jeg er aldrig blevet afvist i det københavnske natteliv. Hvorfor?

Mine venner med minoritetsbaggrund bliver ofte afvist i døren til byens natklubber, så hvorfor har jeg – en brun kvinde – ingen problemer med at komme ind? Det tog jeg ud i natten for at finde svar på.

FOR ABONNENTER

Bilerne ruller over vejen til lyden af knuste glasflasker. Foran diskoteket Play på Gammeltorv i indre København venter unge mennesker på at komme ind, mens en husvild mand forsøger at samle pant langs den lange kø.

»Hvorfor må jeg ikke komme ind?«, spørger en ung, minoritetsetnisk mand i begyndelsen af 20’erne, dørmanden, der med krydsede arme holder vagt foran den populære natklub.

Dørmanden begrunder afslaget med hans tøjstil. Hans påklædning består af en sort trøje med lynlås, sorte jeans, en lang dunjakke og hvide sneakers. Det er fredag aften, klokken er lidt i 23, og han vender om på hælen og forlader køen sammen med sine venner.

»Det er irriterende«, siger den unge mand lavmælt, da jeg taler med ham bagefter. Han ønsker ikke sit navn oplyst.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce