Jeg har altid drømt om at spille på Store Scene på Det Kgl. Teater, og det fik jeg lov til i 2022 i Holbergs ’Den vægelsindede’. Det var en kæmpe ting for mig. Jeg havde aldrig set andre sorte skuespillere derinde før, så jeg troede ikke, det ville ske.
De første år af mit liv boede jeg i Cameroun sammen med min mormor. Min opvækst var meget præget af ikke at bo sammen med min mor og far. Jeg skulle hjælpe min mormor, der var en masse huslige ting, som skulle laves. Mine bedste venner var familie og dem, der boede rundt om os. Min mormor var en gammel dame, så der var nogen, der skulle hente vand for eksempel. Det var ikke en byrde for mig. Jeg elskede det.
Min mor boede et andet sted, i en anden by, og min far lærte jeg ikke at kende, før jeg var i trediverne. Jeg har stadig ikke mødt ham, men vi har kontakt.
Vilkårene i landsbyen var fattigdom og sygdom. Mange i min familie er døde af aids. Hvis du ikke har penge, får du ikke den bedste lægehjælp. Det kræver, at familien har penge, hvis du vil flytte til en by og få en uddannelse. Som kvinde er du gravid, når du er 17, det er udsigten. Det blev min mor med mig.
