0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Claus Nørregaard/POLITIKEN
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Stedet var alles hadeobjekt for kritikere af den selvspejlende cafékultur, men alle kom på Krasnapolsky

Når Café Sommersko 2.0 åbner til september, er det næsten 50 år siden, den sydeuropæiske kaffe- og cafékultur gjorde sit indtog i Danmark. Journalist og forfatter Jesper Uhrup Jensen husker tilbage og spørger sig selv, hvor sydeuropæiske vi rent faktisk blev.

FOR ABONNENTER

I 1976 var jeg i folkeskolens erhvervspraktik på Café Teateret i Skindergade, og i frokostpausen gik turen til Café Sommersko i selskab med blandt andre Kurt Ravn, som jeg dengang ikke anede lige om lidt blev verdensberømt i Danmark som Røde fra Matador.

Selv om jeg bare havde taget S-toget fra Holte, havde jeg følelsen af at være kommet ind med firetoget til en helt anden verden. Jeg havde godt hørt om de der cafeer, men aldrig oplevet dem.

I 1984 åbnede Krasnapolsky i Vestergade, og da var jeg flyttet til byen, og hvor har jeg hængt i den bar, i sorte Levi’s, hvid T-shirt og en kort, sort læderjakke. Jeg har drukket SÅ meget kaffe dér og spist pastramisandwich med lucernespirer, der var caféplagen, før rucola tog over. Og drukket Sort Guld.

En god grund til at hænge i baren var, at de tunge jernstole ved bordene var notorisk ukomfortable.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce