»Jeg har grædt mere i de her år, end jeg har gjort hele mit liv. Jegtror aldrig, man kan forberede sig på at skulle igennem så intenst et forløb. I begyndelsen er det jo et slags eventyr at starte på uddannelsen, at få den undervisning, jeg har drømt om, men ret hurtigt mærkede jeg, at det også er hårdt arbejde.
Det er hårdt, fordi vi konstant arbejder med os selv. Man forsøger jo hele tiden, eller det gør jeg i hvert fald, at adskille sit personlige og sit professionelle jeg. Ellers bliver det for hårdt. Jeg har allerede oplevet at få nogle afslag på castings, som jeg havde svært ved at ryste af mig. Der erfarede jeg, at det var bedst at komme hurtigt op på hesten igen.
Når det hele synes uoverskueligt, kan jeg godt kort drømme om at søge ind på en økologisk landbrugsskole og lave noget helt andet, men så kommer jeg i skole næste dag, og så giver alt mening igen. Jeg forsøger at minde mig selv om, hvorfor jeg gør det her. Hvorfor jeg kaster mig ind i et erhverv, der vil teste mig på alle tænkelige måder. Og svaret er altid ret simpelt: Jeg gør det, fordi jeg elsker det. Fordi jeg altid har elsket det.
Det fantastiske ved teater er jo at få en tekst til at leve, få en forestilling til at gro med sine medspillere. Se en forestilling komme til live. Det er ret magisk.
