Operation Alamo
Da Taleban i august 2021 trængte ind i Afghanistans hovedstad, Kabul, kom hastigheden totalt bag på de danske myndigheder, hvis evakueringsplaner gik i vasken. Alligevel lykkedes det Danmark at hjælpe over 1.000 personer ud under ekstremt usikre forhold. Her fortæller over 20 kilder, flere af dem for første gang, om operationen med kodenavnet ’Alamo’. Danske jægersoldater stod i frontlinjen, mens diplomater og sygeplejersker arbejdede, til de segnede, for at hjælpe afghanere på flugt. Det politiske efterspil er ikke slut. Men flere af dem, der muliggjorde evakueringerne, tøver ikke med at kalde indsatsen et stykke Danmarkshistorie.
Kapitel 1
Plan A går i vasken
Onsdag 11. august
Hen over sommeren indleder Taleban en hæsblæsende offensiv i Afghanistan. På godt en måned erobrer bevægelsen et område på størrelse med Frankrig, og 11. august er magtovertagelsen næsten komplet. Mens Taleban trænger ind i Kabuls forstæder, planlægger Danmark en evakuering fra den afghanske hovedstad. Det går helt galt.
Lis Rosenholm, Danmarks ambassadør i Pakistan
»Som så mange andre diplomater følger jeg situationen i Afghanistan, som er naboland til Pakistan. Jeg flyver derfor med helikopter til grænsen tæt på Kabul for at vurdere sikkerhedssituationen. Jeg tænker: ’Gad vide, hvad der sker, hvis der kommer store flygtningestrømme her’. Men alt er meget fredeligt. Hverken dem, jeg taler med, eller jeg selv forventer, at det hele lige om lidt skal ændre sig«.
De danske myndigheder vurderer, at Kabul holder. Forsvaret og Forsvarsministeriet planlægger derfor at evakuere med civile fly den efterfølgende uge. Tyrkerne sidder på lufthavnen i Kabul, og amerikanerne områdesikrer den. Men de næste dage kommer der hele tiden nye meldinger fra Kabul.
Fredag 13. august
Charlotte Wetche, oberst og chef for Forsvarets udsendte bidrag
»Jeg sidder i operationsstaben i Karup, hvor vi booker civile fly, som skal kunne flyve ind til Kabul. Jeg skal til festival for veteraner i Skive og stå i baren, men når det aldrig. Jeg forlader først kontoret lidt før midnat. Sent samme aften foreslår min chef, at operationsstaben sender en ’voksen’ til Kabul med et lille hold fra Forsvaret. Valget falder på mig. Opgaven er at hjælpe folk om bord på de civile fly, hvis situationen bliver lidt hektisk. Søndag morgen sidder jeg i Viborg og pakker de sidste stumper, og der kan jeg se, at tingene nu for alvor spidser til i Kabul. Jeg smider rygsækken i bilen og kører til Karup for at være klar til nærmest hvad som helst«.
Lørdag 14. august
Forsvaret sender militærfly til Tyrkiet, som skal stå klar som backup, hvis der opstår problemer med de civile rutefly. Samme nat evakueres de ansatte på Danmarks ambassade i Afghanistan til Kabul lufthavn. Talebans styrker står foran Kabul, og USA meddeler Danmark, at vinduet for evakueringer med civile fly snart lukker. Danmark har 72 timer.
Steen Hommel, direktør i Udenrigsministeriet
»Jeg bliver spurgt en fredag, om jeg vil flyve til Kabul for at lede evakueringen. Jeg cykler hjem og taler med min kone. Jeg siger til børnene, at jeg kun skal til Islamabad, for ikke at gøre dem unødigt bekymrede. Lørdag morgen flyver jeg til Islamabad, hvor jeg tager en nat på gulvet i lufthavnen. Tidligt søndag morgen flyver jeg med belgiske specialstyrker ind til Kabul, hvor jeg finder sammen med nogle kolleger fra Jægerkorpset og ’plugger’ ind i den igangværende operation«.
SÅDAN HAR VI GJORT
Anonymitet
Politiken har igennem den seneste måned talt med 25 kilder, som har spillet en rolle i evakueringen fra Kabul. Der er blandt andet tale om soldater, diplomater, afghanske flygtninge og sundhedspersonale.
Størstedelen af kilderne har indvilget i at tale til citat. Flere har dog kun ønsket at stå frem med fornavn eller under deres soldaternavne. Det gælder blandt andre piloterne, som bruger kaldenavne som ’TAE’ og ’JAZ’.
Politiken er bekendt med alle kildernes fulde identitet.
Søndag 15. august
Taleban-krigere ind i byen stort set uden kamp. Det er hurtigere end ventet, og der udbryder panik blandt civilbefolkningen og de afghanske regeringsstyrker. Den danske evakueringsplan med civile rutefly går i vasken.
Najia, embedsmand for den vestligt støttede regering i Afghanistan
»Jeg er med min nabo på vej til banken i Khair Khāna (nordvestlige Kabul, red.) for at hæve penge, da folk begynder at løbe i alle retninger. Taleban er kommet. Inden for fem minutter er alle butikker lukket, alle mennesker er væk, og vi kan ikke få fat i en taxi. Jeg har arbejdet for kvinders rettigheder for regeringen, så jeg er i fare. Midt i panikken kører en fremmed mand op til os og spørger, om vi har brug for et lift. Han sætter os af tæt på vores hjem, inden han kører videre for at skaffe medicin til sin mor, inden det er for sent. Derhjemme gemmer jeg mig og følger med i nyhederne. Jeg får aldrig mine penge«.
Andreas, norsk anæstesilæge på militærhospitalet i Kabul
»Det er en meget travl dag for mit hold på hospitalet. Vi er klar over situationen ude i byen, så vi forsøger at gøre så mange patienter som muligt klar til at forlade hospitalet, hvis det bliver nødvendigt. Om eftermiddagen får vi selv besked om, at vi kan blive evakueret inden for få timer«.
Danmarks evakueringsplan er længe at have base i Dusjanbe, Tadjikistan. Det er Flyvevåbnets anbefaling. Den danske ambassadør i Moskva forsøger at bearbejde myndighederne, men det er svært, fordi Danmark ikke har en ambassade i Dusjanbe. Også Tblisi i Georgien overvejes som base, men det er for langt væk. Til gengæld har Udenrigsministeriet gode kontakter i Pakistan.