0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Operation Alamo

7. oktober 2021
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Taleban i august 2021 trængte ind i Afghanistans hovedstad, Kabul, kom hastigheden totalt bag på de danske myndigheder, hvis evakueringsplaner gik i vasken. Alligevel lykkedes det Danmark at hjælpe over 1.000 personer ud under ekstremt usikre forhold. Her fortæller over 20 kilder, flere af dem for første gang, om operationen med kodenavnet ’Alamo’. Danske jægersoldater stod i frontlinjen, mens diplomater og sygeplejersker arbejdede, til de segnede, for at hjælpe afghanere på flugt. Det politiske efterspil er ikke slut. Men flere af dem, der muliggjorde evakueringerne, tøver ikke med at kalde indsatsen et stykke Danmarkshistorie.

  • Kapitel 1

    Plan A går i vasken

  • Onsdag 11. august

    Hen over sommeren indleder Taleban en hæsblæsende offensiv i Afghanistan. På godt en måned erobrer bevægelsen et område på størrelse med Frankrig, og 11. august er magtovertagelsen næsten komplet. Mens Taleban trænger ind i Kabuls forstæder, planlægger Danmark en evakuering fra den afghanske hovedstad. Det går helt galt.

  • Lis Rosenholm, Danmarks ambassadør i Pakistan

    »Som så mange andre diplomater følger jeg situationen i Afghanistan, som er naboland til Pakistan. Jeg flyver derfor med helikopter til grænsen tæt på Kabul for at vurdere sikkerhedssituationen. Jeg tænker: ’Gad vide, hvad der sker, hvis der kommer store flygtningestrømme her’. Men alt er meget fredeligt. Hverken dem, jeg taler med, eller jeg selv forventer, at det hele lige om lidt skal ændre sig«.

  • De danske myndigheder vurderer, at Kabul holder. Forsvaret og Forsvarsministeriet planlægger derfor at evakuere med civile fly den efterfølgende uge. Tyrkerne sidder på lufthavnen i Kabul, og amerikanerne områdesikrer den. Men de næste dage kommer der hele tiden nye meldinger fra Kabul.

  • Fredag 13. august

Charlotte Wetche, oberst og chef for Forsvarets udsendte bidrag

»Jeg sidder i operationsstaben i Karup, hvor vi booker civile fly, som skal kunne flyve ind til Kabul. Jeg skal til festival for veteraner i Skive og stå i baren, men når det aldrig. Jeg forlader først kontoret lidt før midnat. Sent samme aften foreslår min chef, at operationsstaben sender en ’voksen’ til Kabul med et lille hold fra Forsvaret. Valget falder på mig. Opgaven er at hjælpe folk om bord på de civile fly, hvis situationen bliver lidt hektisk. Søndag morgen sidder jeg i Viborg og pakker de sidste stumper, og der kan jeg se, at tingene nu for alvor spidser til i Kabul. Jeg smider rygsækken i bilen og kører til Karup for at være klar til nærmest hvad som helst«.

  • Lørdag 14. august

    Forsvaret sender militærfly til Tyrkiet, som skal stå klar som backup, hvis der opstår problemer med de civile rutefly. Samme nat evakueres de ansatte på Danmarks ambassade i Afghanistan til Kabul lufthavn. Talebans styrker står foran Kabul, og USA meddeler Danmark, at vinduet for evakueringer med civile fly snart lukker. Danmark har 72 timer.

Steen Hommel, direktør i Udenrigsministeriet

»Jeg bliver spurgt en fredag, om jeg vil flyve til Kabul for at lede evakueringen. Jeg cykler hjem og taler med min kone. Jeg siger til børnene, at jeg kun skal til Islamabad, for ikke at gøre dem unødigt bekymrede. Lørdag morgen flyver jeg til Islamabad, hvor jeg tager en nat på gulvet i lufthavnen. Tidligt søndag morgen flyver jeg med belgiske specialstyrker ind til Kabul, hvor jeg finder sammen med nogle kolleger fra Jægerkorpset og ’plugger’ ind i den igangværende operation«.

SÅDAN HAR VI GJORT

Anonymitet

Politiken har igennem den seneste måned talt med 25 kilder, som har spillet en rolle i evakueringen fra Kabul. Der er blandt andet tale om soldater, diplomater, afghanske flygtninge og sundhedspersonale.

Størstedelen af kilderne har indvilget i at tale til citat. Flere har dog kun ønsket at stå frem med fornavn eller under deres soldaternavne. Det gælder blandt andre piloterne, som bruger kaldenavne som ’TAE’ og ’JAZ’.

Politiken er bekendt med alle kildernes fulde identitet.

  • Søndag 15. august

    Taleban-krigere ind i byen stort set uden kamp. Det er hurtigere end ventet, og der udbryder panik blandt civilbefolkningen og de afghanske regeringsstyrker. Den danske evakueringsplan med civile rutefly går i vasken.

Najia, embedsmand for den vestligt støttede regering i Afghanistan

»Jeg er med min nabo på vej til banken i Khair Khāna (nordvestlige Kabul, red.) for at hæve penge, da folk begynder at løbe i alle retninger. Taleban er kommet. Inden for fem minutter er alle butikker lukket, alle mennesker er væk, og vi kan ikke få fat i en taxi. Jeg har arbejdet for kvinders rettigheder for regeringen, så jeg er i fare. Midt i panikken kører en fremmed mand op til os og spørger, om vi har brug for et lift. Han sætter os af tæt på vores hjem, inden han kører videre for at skaffe medicin til sin mor, inden det er for sent. Derhjemme gemmer jeg mig og følger med i nyhederne. Jeg får aldrig mine penge«.

  • Andreas, norsk anæstesilæge på militærhospitalet i Kabul

    »Det er en meget travl dag for mit hold på hospitalet. Vi er klar over situationen ude i byen, så vi forsøger at gøre så mange patienter som muligt klar til at forlade hospitalet, hvis det bliver nødvendigt. Om eftermiddagen får vi selv besked om, at vi kan blive evakueret inden for få timer«.

  • Danmarks evakueringsplan er længe at have base i Dusjanbe, Tadjikistan. Det er Flyvevåbnets anbefaling. Den danske ambassadør i Moskva forsøger at bearbejde myndighederne, men det er svært, fordi Danmark ikke har en ambassade i Dusjanbe. Også Tblisi i Georgien overvejes som base, men det er for langt væk. Til gengæld har Udenrigsministeriet gode kontakter i Pakistan.


  • Lis Rosenholm, Danmarks ambassadør i Pakistan

    »Jeg sidder nu på 6. sal på ministergangen i Udenrigsministeriet i København. Telefonerne gløder, og der er hektisk aktivitet. Jeg får at vide, at jeg skal gå i gang med at finde ud af, om vi kan samarbejde med pakistanerne om at evakuere fra Afghanistan via Pakistan og hjem til Danmark«.

  • Ahmad Farooq, Pakistans ambassadør i Danmark

    »Jeg sidder derhjemme og følger med i nyhederne, meget overrasket. De fleste af os har forladt os på de amerikanske vurderinger af, hvor længe Kabul vil holde. En højtstående embedsmand ringer til mig og siger, at Danmark har brug for hjælp. Jeg skynder mig at overbringe nyheden til mine kolleger i Islamabad«.

  • Lis Rosenholm, Danmarks ambassadør i Pakistan

    »Omkring halv 12 får udenrigsministeren at vide, at der er givet OK på rette diplomatiske niveau. Derefter sender vi den første ’note verbale’ (en officiel diplomatisk anmodning, red.) til Pakistan kl. 12.34. De kommende dage sender vi 165 note verbales fra ambassaden til Pakistan. Vi følger op med personlige samtaler og WhatsApp-diplomati døgnet rundt. Jeg – og kollegerne – har aldrig prøvet noget lignende«.

  • Danmarks planer om at evakuere med civile fly bortfalder endegyldigt. Den ny plan om at evakuere med militærfly via Pakistan får navnet ALAMO. Forsvarets fly i Tyrkiet sendes på vingerne mod Kabul. Den danske pilot går under kodenavnet GIR. I Danmark holder man vejret.


  • Jens Hvid Lønborg, chef for Operationsafdelingen i Operationsstaben, Forsvaret

    »Tårnet i Kabul lufthavn er ikke bemandet den nat. Piloten taler derfor med en amerikansk JTAC på jorden – en ’Joint Tactical Air Controller’. Det er en soldat, der normalt plejer at lede fly ind til at angribe et eller andet, men her skal vi finde ud af, hvad situationen er på jorden. Det er op til piloten og den amerikanske JTAC, om det kan lade sig gøre eller ej«.

GIR, piloten i Hercules-flyet, fortalt til Zetland

»Og han (JTAC, red.) kaldte ud, at banen var lukket. Simpelthen. For der var civile, der gik rundt på hovedbanen, og der var civile, der gik rundt på taxivejene og sådan lidt over det hele dernede. På det tidspunkt var det blevet mørkt, det var midt om natten, søndag nat. Så vi lå i et venteområde cirka 20 kilometer fra Kabul. Lige direkte på indflyvningen, så hvis banen åbnede igen, kunne vi være på jorden inden for tre-fire minutter. Så lå vi der og ventede. Vi har noget brændstof, vi skal holde lidt øje med, så vi kan nå tilbage til Islamabad, som vi skulle flyve til bagefter. Og lige da den var ved at være der, kaldte han, at nu var banen clearet, og så fløj vi ned og landede«.

På 6. sal i Udenrigsministeriet følger forsvarsminister Trine Bramsen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og deres topembedsmænd spændte med. GIR formår at lande med en eskorte af amerikanske helikoptere. Men inde i Kabul lufthavn kan de danske ambassadefolk ikke få de lokalansatte gennem sikkerhedskontrollen. Det ender med, at de danske diplomater evakueres sammen med norske kolleger. Beslutningen vækker bekymring, fordi det er uklart, om Taleban kan finde på at storme lufthavnen.

Andreas, norsk anæstesilæge på militærhospitalet i Kabul

»Sent om natten får vi beskeden: Tag jeres tasker, nu rykker vi. Vi går ud foran hospitalet i Kabul, og alt er mørkt. Men vi er tæt på lufthavnen. Vi bliver eskorteret over til mødestedet og følger det danske mandskab ud til flyet til fods. Der er masser af fly, som kører rundt på landingsbanerne omkring os, og helikoptere, som snurrer i luften. Vi venter en lille time i flyet, anspændte. Vi har forinden fået besked om, at folk er ved at trænge ind over sikkerhedsbarrieren. Vi nordmænd aner ikke, hvor vi er på vej hen. Først da vi er i luften, fortæller en af danskerne os, at vi har kurs mod Pakistan«.

KODEORD

Hvorfor Alamo?

Den danske evakuering fik kodenavnet ’Alamo’. Slaget ved Alamo i 1836 er berømt i amerikansk historie, fordi det blev et vendepunkt i krigen om Texas.
En mexicansk styrke
på over 5.000 mand belejrede dengang missionsstationen Alamo, hvor få hundrede texanske oprørere barrikaderede sig. Det lykkedes oprørerne at holde stand i 13 dage.

Over 180 mand, heriblandt soldaten Davy Crockett, blev dræbt. Omtrent 1.500 mexicanere var døde. ’Husk Alamo!’ blev et slagord i den fortsatte kamp for et uafhængigt Texas.

Kilde: Den Store Danske Encyklopædi

  • Kapitel 2

    Operation Alamo går i gang

  • Mandag 16. august

    I Kabul står røgskyer over ambassaderne, hvor fortrolige dokumenter afbrændes. Den afghanske præsident, Ashraf Ghani, flygter ud af landet. Kollapset er totalt. Men den danske evakuering er nu i gang: Det første Hercules-fly lander med evakuerede i Pakistan, hvor de tages imod af lokale medarbejdere fra ambassaden. I Billund letter et andet fly kl. 4 om morgenen med danskere, som skal udbygge missionen i Pakistan.

  • Lis Rosenholm, Danmarks ambassadør i Pakistan

    »Jeg skulle have holdt fødselsdag for min søn og set min datter. I stedet er jeg på vej i en bil mod Billund. Jeg taler i telefon hele vejen. Der er tusind praktiske spørgsmål, og jeg har ikke mange gode svar. Men jeg ved, hvor vigtigt det er, at vi i det her virvar får kontakt til de rigtige mennesker fra pakistansk side. Men da vi lander i Islamabad mandag eftermiddag, er jeg den eneste, der får lov til at forlade flyet«.

  • Charlotte Wetche, oberst og chef for Forsvarets udsendte bidrag

    »Det er ret kaotisk, for selv om diplomatiet har arbejdet, er der fra pakistansk side ikke rigtig klarhed over, hvem der har givet os lov. Lis og jeg prøver på bedste vis at hjælpe hinanden. Hun står der som ambassadør og siger, at: ’Vores udenrigsminister har talt med jeres udenrigsminister’. Jeg står der i min uniform og prøver at virke myndig og sige, at jeg skal gennemføre en operation og har brug for det og det og det. Der går fem timer, før vi får lov til at komme ud af flyveren«.

  • JAZ, chef for Operationssektionen, Danish Air Transport Group Alamo (DATGA)

    »Hvis man vender scenariet om, og der ankommer tre pakistanske Hercules-fly med bevæbnede soldater, som flyver ind i Kastrup og lægger beslag på ressourcer, og de vil have det ene og det andet til at ske, og de vil have civile firmaer til at hjælpe dem, samtidig med at lufthavnsmyndighederne ikke helt ved, hvad der foregår … Jeg kan godt forstå, det på mange måder var udfordrende for pakistanerne«.

  • Danskerne får anvist gate B4 og B5 i Islamabad lufthavn. Det bliver hovedkvarteret i de følgende dage. I Kabul stormer civile lufthavnen i paniske scener, som går verden rundt. Et dansk Hercules-fly opgiver at lande og må vende om. Et mindre hold jægersoldater og diplomater, som er blevet tilbage i Kabul, står midt i kaosset og forsøger at hjælpe folk i sikkerhed.