Der har i årevis været langt mellem unge med minoritetsbaggrund på landets højskoler – men de få, der er, er ovenud tilfredse med deres ophold, hvor de vokser som mennesker og samfundsborgere.
Det viser et undersøgelse foretaget af Folkehøjskolernes Forening, hvor man har set på højskolernes erfaringer med at fremme skolens mangfoldighed ved hjælp af Kulturministeriets mangfoldighedpulje. Siden 2019 har højskoler årligt kunnet søge puljemidler på 3 millioner kroner for at fremme deres mangfoldighed og arbejde for, at elevsammensætningen i højere grad afspejler det øvrige samfund.
Seks repræsentativt udvalgte højskoler, der søgte midlerne i 2019, deltog i undersøgelsen. Mange har brugt midler på at sænke elevers egenbetaling, etablere samarbejder med organisationer eller arbejde med fremme pædagogikken for inklusion og diversitet. Minoritetsetniske unge samt unge uden ungdomsuddannelse er de målgrupper, som flest projekter har haft som primær målgruppe.
Helle Skovmose, der er udviklingskonsulent og projektleder på undersøgelsen, fortæller dog, at unge mænd og unge med minoritetsetnisk baggrund er underrepræsenterede på tværs af højskolerne. Senere på foråret kommer Folkehøjskolernes Forening, i samarbejde med Danmarks Statistik og Moos-Bjerre analyse- og konsulentfirma, med opgørelse, der kortlægger elevernes uddannelsesmæssige og økonomiske baggrund og sammenholder en højskoleelevernes herkomst i forhold til befolkningen generelt.
