To nedrevne køreledninger forårsager lige nu massive forsinkelser i togtrafikken i blandt andet hovedstadsområdet. Fra Banedanmark lyder det, at al togkørsel på fjernbanerne er blevet indstillet i Østdanmark, og at der arbejdes på højtryk for at løse problemet. S-tog kører stadig.
Klokken 18 gentager Banedanmark, at samtlige tog holder stille på Sjælland, og at det er usikkert, hvornår driften genoptages. De har indkaldt alt disponibelt mandskab. Det oplyser selskabet til TV 2.

























