Nomineret til Pædagogprisen 2023
Ingen skal føle sig forkerte. Derfor bliver vreden en tiger, når hun tager eleverne med på drømmerejse
Kærligt og klogt sørger Elisabeth Wolf for at få de børn med, der mistrives i deres klasser. Nu er hun nomineret til Politikens Pædagogpris.
Der er en tiger inde i 8-årige Oscar. Men den er ikke til at få øje på, når han ligger på maven under fleecetæppet. Øjnene er lukkede bag brillerne. Måske sover han, og måske gør tigeren det samme?
Oscar Rohde Nielsen kalder sin vrede en tiger. Han har fået hjælp til at sætte ord på den af pædagogen Elisabeth Wolf, som iført en lang gul kjole sidder på en stol foran ham og fire andre. Mens rolig musik spiller, guider hun lavmælt eleverne ud på det, hun kalder en drømmerejse:
»I slapper af i maven, benene og jeres hoved«.
»I fantasien forestiller I jer, at I rejser jer op og går ud ad døren«.
»Så går I ned til bækdalen. I tager jeres sko af og mærker det våde græs«.
Mindfulness er noget af det, Elisabeth Wolf laver med sårbare elever i indskolingen og på mellemtrinnet på Hornslet Skole i Syddjurs Kommune. Hun har været med til at udvikle et tilbud til dem, som skolen kalder Pitten.
»Jeg synes, det var rigtig svært at styre tigeren i klassen, indtil jeg kom i Pitten og var her i noget tid. Så kunne jeg godt finde ud af at styre den«, siger Oscar Rohde Nielsen.
Elisabeth Wolfs leder har indstillet hende til Politikens Pædagogpris, for »kærligt og klogt sørger hun hver dag for at skabe struktur, overblik og deltagelsesmuligheder for de elever, som har det svært«. Det er meget vigtigt, at eleverne går ud af skolen med en tro på, at de har værdi, mener fagpanelet, der har sendt Elisabeth Wolf videre som en af de 12 nominerede.
»Hun hjælper mig med mange ting«, siger Oscar Rohde Nielsen (th.) om pædagogen Elisabeth Wolf, der har udviklet et tilbud til sårbare børn på Hornslet Skole.
De føler sig forkerte
Da Elisabeth Wolf blev ansat på skolen for snart fire år siden, var der ingen faste gennemgående pædagoger eller lærere i Pitten. Så hun foreslog, at hun blev det faste anker.
Netop struktur er vigtigt for børnene: I Pittens fire klasselokaler til de 13 børn hænger der skemaer over, hvornår eleverne er i Pitten, og hvornår de har timer med deres almene klasse. I starten er de som regel næsten fuld tid i Pitten, og på sigt kommer de mere tilbage i klassen. På tavlen ved siden af er der skrevet en plan for, hvad de fem, der er her denne formiddag, skal: mindfulness, skak og matematiktetris.
De har haft mange nederlag, og det gør alt skolearbejde virkelig svært
Elisabeth Wolf, nomineret til Politikens Pædagogpris
»Vi prøver at få det til at ligne skole så meget som muligt, men børnene er kravafvisende (reagerer negativt på krav, red.), når de starter i Pitten, og det gør alt skolearbejde virkelig svært«.
Det er oftest børn med en diagnose som adhd, autisme eller andre vanskeligheder, der går i Pitten. Elever, som tidligere nok ville have gået i specialklasse, men som nu er inkluderet i en almen klasse. Børnene i Pitten er nogle af dem, der har mistrivedes i klasserne, og nogle har skolevægring. Derfor er de ofte stressede, når de starter i Pitten, og det er her, mindfulness kommer ind i billedet.
»At de lærer at slappe af og får ro i krop og hoved er altafgørende«, siger Elisabeth Wolf.
Til mindfulness er eleverne nået langt ind i drømmerejsen, og hovederne ligger tungt på puderne. Nu er de kommet til et træ, der har »gode rødder, der holder godt fast langt nede i jorden«, siger Elisabeth Wolf. Så går rejsen tilbage til skolen, hvor børnene i drømmen lister ind i Pitten og lægger sig på måtterne.
Elisabeth Wolf trykker dem skiftevis på ben, arme og hoved, for at »samle dem«, som hun kalder det, og gøre dem bevidste om deres krop.
Det er noget af det mest givende at hjælpe børn i mistrivsel til at finde tilbage til glæden, synes hun.
Elisabeth Wolf ser sig selv i dem
Som barn var Elisabeth Wolf selv den, der lavede ballade og ikke var fagligt stærk. Hun følte ikke, at hun kunne finde ud af noget, men hendes forældre sagde altid til hende, at i det mindste var hun god til børn.
’Elsk mig, når jeg fortjener det mindst, for der behøver jeg det mest’ har jeg simpelthen indbygget i mig
Elisabeth Wolf, nomineret til Politikens Pædagogpris
Så hun uddannede sig til pædagog. I dag er hun 60 år, men hun kan stadig genkende noget fra sin barndom i de elever, der går i Pitten. Hendes vigtigste opgave er at få dem til ikke at føle sig forkerte, som hun selv gjorde.
»Det, man siger med, at ’elsk mig, når jeg fortjener det mindst, for der behøver jeg det mest’, har jeg simpelthen indbygget i mig«.
Hun bruger blandt andet eksternalisering, som betyder, at det, der kan være svært, ikke gøres til et problem inde i barnet, men et problem uden for det, som man kan løse sammen. Det var også sådan, Oscars tiger blev opfundet. En dag bad hun ham tegne sin vrede, og på papiret kom der en tiger til syne.
Drømmerejsen er slut
»Når I klar, så må I sætte jer op«, siger Elisabeth Wolf.
Gabende og strækkende sætter eleverne sig op. 9-årige Malthe Kroer Nielsen siger, at man helt sikkert ikke skal bruge den yogamåtte, han har ligget på, for den er for hård.
»Skal vi så ikke aftale, at næste gang får du lov at ligge på et tæppe?«, spørger Elisabeth Wolf, stadig i et dæmpet toneleje.
Inden de gik i gang, advarede Malthe om, at han ikke er god til at være stille. Men mens han lå der, og den eneste uro var hans fingre, der lydløst trommede i gulvet, så han et træ på sin drømmerejse.
»Det havde brun bark og var et af de største træer, som man kan finde i verden«, siger han.
Elisabeth Wolf er stolt af det tilbud, hun har været med til at udvikle. Hun har også en drøm for fremtiden – nemlig, at der kommer flere pædagoger i skolen. For hun oplever, at når det lykkes allerbedst at inkludere alle børn i fællesskabet, så er det gennem ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger.