Pædagogprisen 2023
»I virkeligheden burde det jo ikke være ekstraordinært«. Alligevel føler Johanne Schmidt-Nielsen sig heldig over at aflevere til dem
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet, kender et pædagogteam, som kan få vuggestuebørn til at koncentrere sig om en bog i en halv time. At de er et team, er helt afgørende, mener hun.
En lille fyr i et stribet sæt kommer løbende mod Johanne Schmidt-Nielsen, da hun træder ind på stuen. Hun sætter sig på hug, og de mødes i et kram.
»Min mor er kommet«, fortæller Frode, da en pædagogmedhjælper går forbi.
»Ja, det er rigtigt, din mor er kommet«, siger pædagogmedhjælperen Betina Psilander, mens hun spærrer øjnene op og stryger ham over det lyse hår.
Så løsriver Frode sig og løber rundt i cirkler: »Min mor er kommet, min mor er kommet«.
Betina Psilanders tre kollegaer har fordelt sig rundt på stuen og taler lavmælt med de andre børn.
Det er godt med ildsjæle, men der er ret stor risiko for, at de brænder ud, hvis de er alene
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
»Jeg er meget imponeret over deres evne til at være nærværende over for hvert enkelt barn og tydeligt anerkende barnets følelser, selv om der også foregår alt muligt andet i rummet«, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Politiken er taget med for at hente hendes to børn i den integrerede institution Villa Valby i København i anledning af Politikens Pædagogpris. Ud over at man kan indstille en enkelt pædagog til prisen, er det muligt at indstille et eksemplarisk team.
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær i Red Barnet og tidligere politisk ordfører for Enhedslisten, fremhæver pædagogteamet på sin søns stue for at skabe en særlig ro og tryghed.
»Det er godt med ildsjæle, men der er ret stor risiko for, at de brænder ud, hvis de er alene. Hvorimod et stærkt hold med en stærk pædagogisk kultur? Wow, hvor kan man lave en vidunderlig vuggestue«, siger hun.
En lille maskine
Sådan et hold er Betina Psilander, Line Bruun Nielsen, Gudrun Bjork Gudmundsdottir og Bedriye Özcan. På stuen har der været meget lidt udskiftning, og de har arbejdet sammen i omkring syv år. Det er ifølge pædagog Gudrun Bjork Gudmundsdottir, der står ved bordet med let spredte ben og hænderne i lommen, en af grundene til deres gode samarbejde.
»Det er en lille maskine, man skal have til at fungere. Vi er blevet gode til at være opmærksomme på hinanden, og hvor behovet er«, siger hun.
Det har Johanne Schmidt-Nielsen bemærket. En morgen, hun kom for at aflevere, var et barn nedsmeltet. En af pædagogerne forsøgte at trøste, da en anden spurgte, om hun skulle tage over.
Vi ved jo, at rammerne er afgørende. Altså er der tid til andet end brandslukning?
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
»Den ene kollega kan jo kun byde sig til over for den anden, hvis man er sikker på, det bliver taget imod og ikke bliver forstået som en kritik. Det er simpelthen en fantastisk stærk kultur, der udspiller sig i den situation«, siger hun.
Som i dag finder hun ofte nogle af pædagogerne på gulvet i øjenhøjde med børnene og indimellem til tonerne af klassisk musik. Ordet ro går igen i hendes beskrivelser, og det kommer til udtryk ved fraværet af vrissen og hektiske bevægelser.
»Børn kopierer jo voksne på godt og ondt. Når de ser de voksne på stuen have respekt for hinanden, smile til hinanden, grine med hinanden og være trygge sammen, suger de det til sig«, siger hun.
Burde ikke være ekstraordinært
Johanne Schmidt-Nielsen ville ønske, at alle vuggestuebørn kunne have en hverdag som den på stuen.
»I virkeligheden burde det jo ikke være ekstraordinært, at der eksempelvis er tid til at gå fra med et barn, der har brug for lidt ekstra, uden at resten af stuen brænder sammen«.
Men det kræver også, at der er voksne nok, mener hun. Villa Valby har sociale normeringer, som er en pulje målrettet institutioner med mange børn i udsatte positioner. Det betyder, at vuggestuen har fire faste pædagoger og medhjælpere til 12 børn. Fra 2024 indføres der lovkrav om en minimumsnormering på tre børn per voksen i alle landets vuggestuer – altså den samme normering som på Frodes stue.
»Vi ved jo, at rammerne er afgørende. Altså er der tid til andet end brandslukning? At skifte bleer, tørre næser og sørge for, de ikke falder ned af stolen? Er der tid til at stoppe op og reflektere sammen, hvis der opstår en situation, hvor man som pædagog eller medhjælper er i tvivl om, hvordan man griber den an?«.
»Det er ikke for at sige, at det kun er penge og normeringer, det hele handler om, for selvfølgelig kan der også opstå en dårlig kultur under gode rammer. Men rammerne betyder godt nok meget for, om man har tid til andet end det helt basale«.
Det, jeg oplever på spirestuen, er jo i bund og grund, hvad alle børn og forældre burde opleve
Johanne Schmidt-Nielsen, generalsekretær, Red Barnet
På stuen oplever hun, at der er tid til at udvikle fagligheden, som er i højsædet. Hun er imponeret over, at pædagogerne eksempelvis kan fastholde vuggestuebørnenes koncentration i 30-40 minutter, når de læser.
»Småbørnspædagogikken har historisk haft lav prestige, og det er jo absurd, når man tænker på, hvor definerende det er for et menneskes liv, hvad der sker i de første år. Det er jo simpelthen et af de vigtigste jobs«.
Jan, der røg pibe
Selv husker Johanne Schmidt-Nielsen særligt pædagogen Jan fra sin børnehavetid, som altid sad på kanten af sandkassen og røg pibe. Tryghed er fællesnævneren for ham og de pædagoger, hun nu føler sig heldig over passer hendes børn.
»Det, jeg oplever på spirestuen, er jo i bund og grund, hvad alle børn og forældre burde opleve. Et trygt og udviklende fællesskab, hvor hvert enkelt barn bliver set. Hvor man oplever, at de voksne interesserer sig oprigtigt for børnene«.
På stuen er pædagogen Line Bruun Nielsen ved at give et barn sandaler på:
»Børnene kan ikke lære noget, hvis de ikke er trygge«, istemmer hun.
Klokken er 15, og det betyder, at det er tid til at komme ud på legepladsen.
Frode skal med sin mor hjem. I morgen skal han passes af teamet igen.