0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Pædagogprisen 2023

Bekymringer om stoffer, bolig og jobcentret forsvinder: Hun har fundet en måde at gøre en forskel for hjemløse

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fodbold er centralt i socialpædagog Birgitte Thessens arbejde på et herberg. Det giver både rum til glædesudbrud og alvorlige samtaler. Hun er en liga for sig, hvis man spørger en beboer.

Hvem vil starte inde?«.

Birgitte Thessen står lænet op ad et plankeværk, der omkranser en lille kunstgræsbane. Så rejser hun sig og ser rundt på en klump af mennesker i røde fodboldtrøjer, der bølger i vinden. En af spillerne krammer Birgitte Thessen og læner hovedet på hendes skulder.

»Du skal starte inde med mig«, siger spilleren og begynder at massere hendes nakke.

Selv om Birgitte Thessen selv »elsker fodbold«, som hun siger, vil hun helst have nogle af de syv fremmødte beboere fra Kollegiet Gl. Køge Landevej, et herberg i Valby i København, på banen.

Sidste år indstillede Birgitte Thessens datter hende til Politikens Pædagogpris for som socialpædagog at bruge fodbold i sit arbejde. Hun endte ikke med at gå videre som nomineret, men hun og andre dygtige pædagoger landet over har muligheden igen. Man kan nemlig nu indstille sin kandidat til Politikens Pædagogpris 2023.

Birgitte Thessen skal ikke spørge mange gange, før hun får samlet nok spillere til at spille dagens første kamp. En af dem, der lunter ind på banen, er Osman. Han har mange positive ting at sige om hende:

»Birgitte, hun er top. Hun er Premier League«, siger han og griner.

Mød Birgitte Thessen og Osman på video – du slår lyden til i nederste højre hjørne:

Et rigtig svært liv

Det er en floskel, men Birgitte Thessen blev socialpædagog, fordi hun ville gøre en forskel. Og det kan hun mærke, at fodbolden gør for beboerne. Hun husker en dag, hvor en beboer fortalte, at tankerne om hash var fuldstændig forsvundet, mens de havde været til en turnering.

»Det, synes jeg, var tankevækkende, og der tænkte jeg: Okay, det er godt, vi gør det her«.

»Jeg håber, jeg kan være med til at skabe et frirum, så de ikke hele tiden skal gå med alle de her bekymringer«

Birgitte Thessen, socialpædagog, Kollegiet Gl. Køge Landevej

»Jeg håber, jeg kan være med til at skabe et frirum, så de ikke hele tiden skal gå med alle de her bekymringer. Regler, krav og jobcentre. Det er hårdt, og nogle har et rigtig svært liv, det er der ingen tvivl om«, siger hun.

Ofte er misbrug med til at gøre, at beboerne på Kollegiet Gl. Køge Landevej ender med at stå uden bolig og må flytte ind på herberget. I øjeblikket bor der 74, og årsagerne er mange: Nogle er blevet skilt, mangler et netværk, og andre har psykiske udfordringer.

Fodbolden er endt med at fylde en stor del af hendes arbejdstid. I dag afholdes træningen af ngo’en Ombold, et fodboldfællesskab for mennesker i udsatte positioner. Herberget træner også selv og deltager i turneringer. Formålet er, forklarer Birgitte Thessen, at fylde beboernes hverdag med noget sjovt.

En sportstaske med alt fra vand til cigaretter

Denne eftermiddag afløser den ene korte kamp den anden, for reglerne i Ombold-fodbold er lidt anderledes: Banen er mindre, holdet består af fire spillere, og kampene varer otte minutter. Birgitte Thessen står klar med både vand, cigaretter og fodboldudstyr, som på skift trækkes op af en stor, sort sportstaske, når nogle af beboerne på sidelinjen har brug for det ene eller det andet.

»Godt set, gamle!«, lyder det fra Osman med det mørke krøllede hår holdt sammen af et gult neonbånd, da en af hans medspillere laver en aflevering.

Så får han selv bolden, som han sparker mod målet. Den glider lige ind, mens målmanden lander i kolbøtte. Kampen slutter 4-2 med Osman som topscorer, og han sjosker ud af banen.

»Er du okay?«, spørger Birgitte Thessen, da han går forbi.

»Jeg var ved at falde om«, siger han og går hen og lægger sig i græsset.

Birgitte Thessen går hen til ham og rækker ham en drikkedunk.

»Til stævnet var du da frisk«, siger hun.

»Der havde jeg heller ikke lavet noget dagen før«, svarer Osman.

31-årige Osman har set FCK-kamp aftenen forinden – et hold, han deler sin støtte til med sin yndlingspædagog. Men der er andre grunde til, at hun betyder noget særligt for ham. Det er sådan nogle små gode gerninger som disse, hvor hun lige kommer hen og tjekker ind, der gør hende til en god pædagog. For det gør, at man føler, man kan stole på hende, forklarer han – og han er ikke den eneste, der har der sådan.

»Hun bruger tid på nogen, hvor jeg ville sige, lad være med det. Og så ugen efter, så kommer der et eller andet mirakel ud af det, hvor personen er helt ændret til det bedre«, siger han.

Fodbold går som livet op og ned

Osman, der kun ønsker at stå frem med sit fornavn, har snart etårsdag på Kollegiet. Inden boede han i en lejlighed på Vesterbro. Men han »mødte noget modgang«, da han mistede sit arbejde. Det gjorde, at han ikke længere kunne betale sin husleje. Så han måtte flytte ind på herberget.

»Jeg var rastløs, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle. Jeg kendte heller ikke nogen af dem, der boede her, og vidste ikke, om de var helt okay oppe i hovedet. Men jeg fandt hurtigt ud af, at mange af dem minder meget om mig selv«, siger han.

»Fodbold er faktisk ligesom livet. Det er op og ned«

Osman (th)., beboer, Kollegiet Gl. Køge Landevej

Han drejer samtalen over på, hvor taknemmelig han er for pædagogerne på stedet – især Birgitte Thessen og fodbolden har gjort en forskel.

»Der kan ske ti situationer midt i en fodboldkamp. Nogen laver mål, nogen brænder en chance, nogen falder. Så er det med at få dem op igen. Det er det, fodbold handler om: At støtte de andre så meget som muligt. Fodbold er faktisk ligesom livet. Det er op og ned«, siger han.

Det betyder meget for ham og de andre beboere, at »i stedet for at sidde og være deprimerede« kommer de ud og bevæger sig, er blevet gode venner og har fået »det fedeste sammenhold«.

De svære samtaler

Næste kamp med kollegiet starter, og Osman rejser sig fra græsset og går sammen med Birgitte hen og ser de andre spille.

Birgitte Thessen synes, at fodbolden skaber en mere åben relation til beboerne, fordi hun ser dem i en sammenhæng, hvor der ikke er så mange krav. Det er Osman enig i. Selv om Birgitte Thessen ikke er hans primære kontaktperson, stoler han meget på hende, og hun er den, han kan komme til.

Der både heppes og klappes på tilskuerrækken, men lidt længere nede tales der også om mere alvorlige ting:

»Noget, man taler for lidt om, er, hvor fucking svært det er at komme hjem igen«, siger en kvinde, med henvisning til livet efter man skal flytte fra herberget.

Birgitte Thessen håber at kunne inspirere andre til at arbejde med idræt i pædagogikken. Da hun sidste år blev indstillet til prisen, læste hun nogle af indstillingerne igennem og blev selv inspireret. Derfor er hun glad for, at der findes en pris, der sætter fokus på et bredt felt af pædagoger – også socialpædagoger. I år uddeles der for første gang to priser på det social- og specialpædagogiske område ud af i alt seks priser. Frem til og med 28. september kan du indstille din kandidat på politiken.dk/pædagogprisen, hvis du som Osman kender en pædagog, der har gjort en forskel.

På banen gives der high-fives efter dagens sidste kamp.

»Tak for i dag«, lyder det fra en træner.

»Eeeeeh«, lyder det i kor, og der klappes.

»Se selv, hvor glade de er«, siger Birgitte Thessen og kigger på de smilende beboere, hvis svedige ansigter glinser.

Allerede i overmorgen spiller de igen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce