Putin har næsten erobret byen: »Chancen for, at vores tropper kan komme ud, bliver mindre for hver dag«
Eksperter vurderer, at den strategisk vigtige by, Pokrovsk, ser ud til at falde snart. Mængden af droner presser soldaterne, som nu kæmper en kamp uden en klar frontlinje.
Soldaterne slæber to sårede kammerater ned i det underjordiske hovedkvarter og lægger dem på hver deres båre. Den russiske drone fik ram på dem, da de i bil var ude for at klare nogle logistiske ting.
Den ene har mistet begge ben. Han ligger ubevægelig og stirrer op i loftet med et fjernt blik i de opspilede øjne. Hans brystkasse hæver og sænker sig i fortvivlede stød. Han hæver hovedet en anelse, da de andre soldater forsigtigt hælder vand i munden på ham, men han fortrækker ikke en mine, siger ikke en lyd. Og blikket er stadig lige fjernt.
»Der er intet af os tilbage«, siger en af mændene. En af de andre råber:
»DEN HER FUCKING KRIG! FUCK!«.
En soldat tager en smøg i munden og forsøger at tænde den. Pludselig overdøves den klikkende lyd fra lighteren af høje skrig fra kammeraten med de to blodige benstumper.
Scenen er fastholdt i en video, som en af de ukrainske soldater har sendt Politiken fra fronten ved Pokrovsk. Vi skal bare kalde ham ’officeren’, beder soldaten, men vi kender hans fulde navn. Politiken har ikke mulighed for at verificere indholdet af videoen.
- Ruslands præsident, Vladimir Putin, har gjort klart, at hans mål med krigen som minimum er at overtage de østlige ukrainske regioner Donetsk og Luhansk, som Rusland delvist har besat.
- Luhansk er så godt som fuldstændigt besat af russerne, mens Ukraine stadig kontrollerer omkring en fjerdedel af Donetsk.
- Pokrovsk har længe været det højest prioriterede mål for Rusland, både på grund af jernbanelinjen og vejnettet.
- Antallet af døde og sårede under slaget især på den russiske side har været ekstremt. De senere måneder er russerne begyndt at angribe med små grupper i stedet for at sende bølger af infanterister mod Pokrovsk.
’Officeren’ befinder sig ikke længere inde i selve Pokrovsk, men kæmper i udkanten af byen, som russerne i mere end halvandet år har sat ufattelige kræfter ind på at erobre. Flere gange har militære eksperter følt sig sikre på, at den strategisk vigtige by var lige ved at falde. Nu sker det måske.
»Fjenden er gået ind i byen, og de tager den«, siger ’officeren’ i en lydbesked.
»Flere af de enheder, som stadig er i byen, er nærmest omringede. Hver dag sender fjenden forstærkninger ind i Pokrovsk. Og chancen for, at vores tropper kan komme ud, bliver mindre for hver dag«.
Om et par uger er det måske slut
For Ruslands præsident, Vladimir Putin, er det afgørende at erobre Pokrovsk, hvis han vil bevare håbet om at indtage den sidste fjerdedel af Ukraines østlige Donetsk-region.
»Det har taget lang tid, og selve slaget har udviklet sig sådan, at russerne er tvunget til at indtage byen gade for gade, blok for blok – som de også gjorde i Bakhmut«, siger Emil Kastehelmi, som er militæranalytiker ved Black Bird Group i Finland, som overvåger og kortlægger krigen.
Uden Pokrovsk kan russerne ikke rykke videre mod de sidste store ukrainsk-kontrollerede byer i regionen, Kramatorsk og Slovjansk – og måske helt ind i Dnipropetrovsk-regionen længere mod vest.
Før krigen havde kulminebyen Pokrovsk omkring 60.000 indbyggere. Nu er der kun få hundrede civile tilbage i kældrene under den grundigt smadrede by. Indtil de russiske styrker kom for tæt på, var Pokrovsk et trafikalt og militært knudepunkt med jernbane og vigtige hovedveje.
»Medmindre ukrainerne gør et eller andet helt ekstraordinært – og jeg kan ikke lige se, hvad det kunne være – så ser det ud til, at russerne æder sig langsomt, men sikkert ind, og det er tænkeligt, at Pokrovsk meldes faldet inden for nogle uger«, siger Claus Mathiesen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og tidligere militærattaché i Kyiv.
På det seneste har Ukraine forsøgt at dæmme op for den russiske fremmarch ved at indsætte specialstyrker, men Claus Mathiesen tvivler stærkt på, at Ukraine kan bevare kontrollen over Pokrovsk.
»For vi ved jo, at ukrainerne er presset på ressourcer, især på mandskab«.
Ud over manglen på friske soldater lider Ukraine under en stærkt presset økonomi og fraværet af støtte fra USA. Og selv om de europæiske allierede forsøger at lukke hullet og blandt andet pumper penge i den ukrainske våbenproduktion, så er det ikke nok til at udfylde tomrummet efter amerikanerne.
Du kan ikke gemme dig
Dronerne præger i ekstrem grad slaget om Pokrovsk.
»Det er nærmest umuligt at slippe igennem. Åbningerne er minimale. Man har kun et smalt vindue til at bevæge sig gennem byen«, fortæller ’officeren’.
»Dronerne afskærer vores logistik, og de er skyld i, at vi begyndte at lide. Mandskab døde, blev syge, blev sårede«.
I begyndelsen af fuldskalainvasionen blev krigen i Ukraine sammenlignet med Første Verdenskrig, hvor fronten bestod af et stort system af skyttegrave med et ingenmandsland imellem.
»Det billede kan man slet ikke længere bruge om situationen i Østukraine«, siger Claus Mathiesen.
»Fordi brugen af dronerne betyder, at man ikke længere kan kalde det en frontlinje, men snarere en frontzone, som bliver bredere og bredere, jo længere dronerne rækker. I dag rækker de i hvert fald 25 kilometer. Og inden for den frontzone er der ikke nogen klart tegnet frontlinje«.
Det bekræfter en dronekommandant, vi får i røret fra Pokrovsk. Han går under navnet Hryva.
»Situationen er virkelig hård. Det er endda svært at sige, hvor frontlinjen er, fordi det er et kaotisk rod af russiske tropper og vores egne«, siger Hryva.
Det er nærmest umuligt at gemme sig i frontzonen, beretter kommandanten.
»Vi bruger også termiske kameraer, så selv hvis en russer forsøger at gemme sig i en busk, finder vi ham. Og det er meget nemt at opdage dem, når de bevæger sig omkring. Men russiske grupper, som infiltrerer byen, forsøger at undgå ildkontakt. Så det er sværere at finde dem«.
De fleste russere er kommet til Pokrovsk med en »engangsbillet«, smågriner Hryva.
»Hvis vi finder dem, bliver de med det samme ramt af FPV-droner«.
FPV står for first person view, og er navnet på de små, men uhyre effektive selvmordsdroner, der er udstyret med sprængstof og et kamera, så dronepiloten ser det, dronen ser. Der findes også lidt større droner, der kan smide en bombe og vende tilbage til basen.
I den rodede frontzone kan det være svært at sikre sig, at det er fjenden, man rammer. Hryva har flere gange set russiske soldater klædt som civile eller som ukrainske soldater.
»Så snart en rekognosceringsdrone ser en person, forsøger alle droneenhederne straks at finde ud af, hvem det er. Derfor bør alle bevægelser på frontlinjen koordineres med alle enheder«.
Himlen over Pokrovsk og omegn er så spækket med droner, at både russere og ukrainere så vidt muligt undgår at bevæge sig omkring i militære køretøjer. Nogle gange er dronepiloter nødt til at gå adskillige kilometer, fordi det simpelthen er for farligt at sætte sig ind i et køretøj, siger Hryva.
Derfor er man også begyndt at bruge store droner til at levere nye forsyninger af mad, vand, ammunition og FPV-droner til enhederne i frontzonen.
De er simpelthen enormt mange
For få dage siden kunne man i videoer på Telegram se en stor kolonne af russiske soldater rykke frem i tyk tåge på en bred vej i Pokrovsk. Både til fods, på motorcykel og i tunge militære køretøjer.
Normalt ville det være en selvmordsmission at køre så åbent frem i området, men tågen gjorde mange rekognosceringsdroner blinde, og den mulighed udnyttede Moskvas tropper.
Det var dårligt nyt for de ukrainske soldater, som fortsat kæmper inde i byen. Blandt dem er tropper fra Første Stormregiment, hvis øverstkommanderende hedder Dmytro Filatov med kaldenavnet ’Perun’, efter den slaviske tordengud.
Øverstkommanderende for den ukrainske hærs første stormregiment, Dmytro Filatov "Perun", har soldater helt inde i byen Pokrovsk. "Hvis Pokrovsk falder, vil der ske en omgruppering af styrkerne, så de kan blokere for yderligere fremrykning. Men ja, alt er muligt i en krig. Byen kan både holde stand og falde."
Vi fanger Perun på en skrattende videoforbindelse. Han sidder med et hav af små dronevideoer på skærmen foran sig. I baggrunden råber folk i munden på hinanden, og en tolk fortæller, at der netop er sket noget:
»Så kommandanten bliver nødt til at arbejde sideløbende«.
Perun sidder ikke inde i selve Pokrovsk, men befinder sig på en hemmelig lokation i nærheden, hvorfra han og hans folk under interviewet holder området under skarp overvågning.
»Lige nu er situationen ret hård, og det er særligt, fordi en masse russere netop er trængt ind i Pokrovsk. Det er hovedproblemet – at de simpelthen er enormt mange nu«, siger Perun.
Han bekræfter, at frontlinjen er blevet til en frontzone.
»Hvert skridt er en front. Vi har ikke nogen klar opdeling af ’deres sted’ og ’vores sted’. Så det er enormt svært at støtte soldaterne. Det er svært at støtte dem med artilleri, med droner«.
Dog er Pokrovsk ikke fuldstændig omringet, understreger Perun. De har stadig forsyningskæder ind til soldaterne, blandt andet i kraft af de store transportdroner.
»Måske føler nogle af vores soldater lige nu, at de er omringet, men ...«.
Her afbrydes interviewet af en soldat, der råber:
I Pokrovsk er der store gråzoner – områder, hvor det er uvist, hvem der har kontrollen.
»FPV!«.
»Hvad sker der?«, spørger vi.
»Der er gang i et angreb«, svarer Perun og vender kameraet mod overvågningsskærmen, så vi kan se, hvad en af de ukrainske droner i dette øjeblik ser.
»Vi kan se ... Ja, det her er et af fjendens underjordiske steder. Ja, nu vil vores store angrebsdrone slå til. Lige nu er den ...«.
Perun fuldfører ikke sætningen. Og den grynede forbindelse gør det svært for os at se det, dronen – som de kalder Vampyren – kaster sin bombe mod. Men vi ser klart den enorme røgsky, der buldrer op efter eksplosionen.
Nogle militæreksperter mener, at russerne ret hurtigt vil kunne erobre resten af Donetsk-regionen, hvis de får kontrollen over Pokrovsk. Og der er ingen tvivl om, at Putin vil slå det op som en kæmpe sejr og bruge den som argument for, at krigen går den rigtige vej.
»Men ukrainerne har jo haft tid til at forberede sig på, at det på et eller tidspunkt kunne ske, så det bør ikke føre til et militærstrategisk nederlag«, siger Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet.
»Jeg tror ikke på, at der kommer sådan en ketchupeffekt. At russiske styrker så pludselig i stor fart og i stort antal vælter ind over resten af Donetsk-regionen«.
Redaktion
Tekst: Sigrid Debois Reuss og Kjeld Hybel
Redaktør: Niklas Rehn
Digital tilrettelæggelse: Rasmus Vendrup
