Det næste spørgsmål måtte selvklart lyde: Havde disse tidligere amerikanske kontakter noget at gøre med mordet? Havde Olof Palme i første omgang arbejdet for amerikanerne blot for senere i livet at blive mistænkt for at have skiftet side?
Flere førende journalister, ikke mindst Lars Borgnäs og Thomas Bresky, havde været inde på et spor, hvor Palme var mistænkt for at være sovjetisk medløber. Journalisterne havde i tv-programmerne ’Striptease’ og Norra magasinet’ fremlagt oplysninger, som pegede i retning af netværk i politiet og militæret, hvis mistro til Palme fik dem til at beslutte, at manden måtte væk. Der indgik også interview med personer, som fortalte, at de var blevet tilbudt store summer for at slå statsministeren ihjel.
Ideen om, at Olof Palme skulle have været rede til at sælge ud af Sveriges sikkerhed og uafhængighed, havde længe floreret i 1980’erne. Især blev der skabt en kløft mellem landets militær og politiske ledelse, når det handlede om påstandene om fremmede ubådes indtrængen i svensk farvand. Regeringen Palme anså generelt beviserne for mangelfulde, hvorimod man i søværnet var overbevist om, at Sovjetunionen regelmæssigt gennemførte omfattende operationer i den svenske skærgård. Det var særligt officerer i det svenske kystartilleri, der spredte en konspirationsteori, som gik ud på, at det rent faktisk lykkedes søværnet at inddæmme et sovjetisk fartøj i forbindelse med den meget omtalte ubådsjagt i Hårsfjärden. At det var lykkedes fartøjet at undslippe, blev tilskrevet regeringen.
