Frygten for et ukontrolleret magtskifte har været en drivende kraft i den ændring af den russiske forfatning, der åbner for yderligere 16 år med Vladimir Putin som præsident. Forfatningsændringen ventes vedtaget ved en folkeafstemning, som slutter i dag.
Hvad der tegner sig, er et styre, som med Putin selv i spidsen har vide forgreninger til det tidligere sovjetiske magtapparat. Og et styre, der i sine stormagtsdrømme er godt i gang med at reproducere nogle af de svagheder, som endte med Sovjetunionens egen opløsning.
I en ny, opsigtsvækkende og internationalt rost bog, ’Putins People: How the KGB Took Back Russia and then Took on the West’, taler den britiske journalist og forfatter Catherine Belton ligefrem om et Rusland, der er tilbage i den sovjetiske efterretningstjeneste vold: »Sådan tog KGB Rusland tilbage og vendte sig mod Vesten«, ville titlen lyde på dansk.
Belton trækker tråde tilbage til Putins slet-ikke-så-uskyldige fortid som sovjetisk KGB-spion i Dresden i det tidligere Østtyskland og bidrager derigennem med en langt dybere forståelse af både ham og spillet om den nye forfatning.
