14 dage før verden så de ikoniske billeder af fortvivlede afghaneres stormløb på fly i Kabuls lufthavn, udkom en helt afgørende rapport med titlen: ’Hvad vi skal lære. Erfaringer fra tyve års indsats i Afghanistan’.
Bag rapporten står den amerikanske regerings særlige vagthund med ansvar for at vurdere og analysere USA’s indsats med opbygning af et stabilt afghansk samfund. Vagthunden har navnet Sigar. Siden 2012 har chefen for Sigar heddet John Sopko, og hans arbejde og de mange advarsler har været kendt af regeringer inklusive de danske i årevis.
Kort fortalt er konklusionen, at antallet af »systematiske udfordringer (for indsatsen, red.) var svimlende«. Der er sket fremskridt, især inden for sundhed, færre kvinder dør i barselssengen, og undervisningsområdet er markant forbedret. Men generelt har »fremskridt været tvivlsomme, og udsigten til, at de er bæredygtige, er også tvivlsom«.
I Afghanistan har man fokuseret på at »gøre så meget som muligt så hurtigt som muligt« i stedet for at sikre gennemtænkte og holdbare løsninger tilpasset den afghanske virkelighed.
