0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
International Kommentar

Så havde Trump altså ret: EU har travlt med at opføre mure og hegn

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verden er vendt på hovedet: Vi gik i krig i Afghanistan for at bekæmpe terror. Nu bruger vi terrorfrygt til at afvise flygtninge fra den tabte krig.

Læg mærke til navnet: Jean Asselborn.

Luxembourgs socialdemokratiske udenrigsminister er nemlig en ener i europæisk politik. Det fik han nærmest hele EU’s ord for, da de 27 medlemslandes ansvarlige ministre for asylområdet i tirsdags var samlet i Bruxelles for at diskutere Afghanistan og muligheden for nye strømme af flygtninge.

For op til mødet havde Asselborn foreslået noget, der på ingen måde er comme il faut i europæisk politik i disse år: Han ville, at EU skulle give tilsagn om at modtage et sted mellem 40.000 og 50.000 afghanske flygtninge. For som han sagde til den tyske avis Die Welt op til EU-mødet:

»Jeg håber, at der vil være modstand over for hr. Kurz i Østrig og hr. Jansa fra Slovenien, der begge er i klar og ubønhørlig samklang med Orban, Salvini og Le Pen. I denne ekstremt dramatiske situation fralægger de sig enhver menneskelig solidaritet med forfulgte mennesker fra Afghanistan«.

»Og«, tilføjede den luxembourgske minister: »dermed mister de også hele kvaliteten ved at være europæer«.

I sin opremsning af EU’s flygtningepolitiske hardlinere nævnte Asselborn ikke sin socialdemokratiske partifælle Mattias Tesfaye, men det kunne han lige så godt have gjort. For på mødet i tirsdags var Tesfaye helt på det østrigske hold:

»Folk skal ikke komme til Europa. De skal blive i nærområdet«, sagde han ifølge EU Observer, der havde forsynet sit referat fra mødet med overskriften »Antiflygtningehøge dominerer EU-drøftelser om Afghanistan«.

Louisa Gouliamaki/Ritzau Scanpix
Foto: Louisa Gouliamaki/Ritzau Scanpix

'Lille Amal', hedder denne 3,5 meter høje dukke af en syrisk flygtningepige, der står ved et hegn i Athen. Dukken optræder ved protester mod en ny græsk flygtningemur, der skal holde flygtninge ude af Grækenland og EU.

Se på de store!

Høgene omfattede også Tysklands borgerlige indenrigsminister, Horst Seehofer, der gik direkte i kødet på den luxembourgske socialdemokrat: »Hr. Asselborn skulle kigge lidt mere på de store EU-landes problemer«, sagde han ifølge EU Observer, men var slet ikke færdig med sin belæring af EU’s næstmindste land: »Vi taler ikke om et par hundrede, men om mange tusinde, der allerede er i Tyskland, og vi må være sikre på, at ... disse mennesker ikke udgør en sikkerhedsrisiko«.

Sloveniens indenrigsminister, Ales Hojs, advarede også om risikoen for, »at situationen igen kan føre til terrorangreb på europæisk jord«.

Og sådan fortsatte det, indtil Jean Asselborn kunne notere, at han havde et flertal imod sig på imponerende 26 mod 1. Så det endte med, at han slukøret tilsluttede sig en sluttekst om, at man skal hjælpe i nærområdet og undgå »irregulære« flygtninge.

Hvor det før var Ungarn, der forargede med sit grænsehegn, er det i dag folk som Jean Asselborn, der forarger med deres humanisme

De mange udfald mod den luxembourgske minister kommer på et tidspunkt, hvor et EU-land som Grækenland netop har færdiggjort en 40 kilometer lang grænsemur mod Tyrkiet, der i kombination med et avanceret overvågningssystem med kameraer, radarer og droner skal holde flygtninge væk.

»Vi kan ikke have millioner af afghanere, der forlader Afghanistan og kommer til EU ... og slet ikke gennem Grækenland«, lød det i sidste uge fra den græske migrationsminister, Notis Mitarachi.

I det hele taget er der skudt masser af mure og hegn op i EU, efter at politikerne i 2015 lod sig ryste af de store strømme af især syriske flygtninge i 2015: Ungarn, Spanien, Bulgarien, Frankrig og Slovenien har dem også, for nu blot at nævne nogle. Og der kommer altså hele tiden nye.

Fængselsmure

Det er en bemærkelsesværdig udvikling: Hvor det før var Ungarn, der forargede med sine grænsehegn, er det i dag folk som Jean Asselborn, der forarger med deres humanisme.

Det er ellers ikke mange år siden, at EU’s politikere var ved at gå bersærk over USA’s tidligere præsident Trumps beslutning om alt fra indrejseforbud til opførelse af grænsemure og grænsehegn. Også han begrundede det med risiko for terror og øget kriminalitet, ligesom det altså skete på EU’s ministerrådsmøde i tirsdags.

»Man risikerer selv at ende i et fængsel, hvis man bygger mure omkring sig«, belærte EU’s daværende udenrigspolitiske repræsentant, Federica Mogherini, ellers i 2017 den amerikanske præsident: »Vi har (i Europa, red.) en historie og en tradition for at fejre det, når mure rives ned, og broer bygges«.

Det var dengang. Men også fra Storbritannien, der har givet tilsagn om at modtage 20.000 afghanske flygtninge, lyder der bekymrede toner over fraværet af en sammenhængende plan for de nye strømme af afghanske flygtninge, som mange venter. Advarslen kom fra tidligere ambassadør i Afghanistan og rådgiver for to britiske premierministre Mark Sedwill, der på et møde i tænketanken Policy Exchange i denne uge konstaterede, at det indtil videre kun er lykkedes at hjælpe »et relativt lille antal« ud.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Evelyn Hockstein/Ritzau Scanpix
Foto: Evelyn Hockstein/Ritzau Scanpix

Yderligere op mod en halv million afghanere kan være på vej ud af Afghanistan, skønner FN.

FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) har advaret om, at yderligere 500.000 afghanere kan være på vej ud af Afghanistan til nabolandene. Oven i de i alt 2,2 millioner, der allerede ved udgangen af sidste år var flygtet til nabolande som især Pakistan.

EU har indtil videre pumpet 44 milliarder kroner i Tyrkiet for at holde primært syriske flygtninge væk fra EU. Og ifølge The Financial Times har EU-landene allerede sat 4,5 milliarder kroner af til en tilsvarende ordning med Afghanistans nabolande. Men som EU-Kommissionens næstformand, Margaritis Schinas, sagde til avisen: »Jeg tror ikke, T penge er et problem. Vi står ved begyndelsen til en ny budgetperiode (2021-27, red.), så vi er ikke nede at skrabe bunden som i 2015«.

Terrortruslen

Men lad os vende tilbage til det med terrortruslen, som det nuværende slovenske EU-formandskab uddyber således på sin hjemmeside: »Det er afgørende, at vi fortsat sikrer en høj grad af sikkerhed i EU, så vi vil følge situationen i Afghanistan tæt, fordi den potentielt kan påvirke sikkerhedssituationen i EU, især i forhold til terrorisme og organiseret kriminalitet«.

Med andre ord: Den terrortrussel, der i sin tid blev brugt som begrundelse for at gå i krig i Afghanistan, bruges nu som begrundelse for at afvise flygtninge fra den krig, vi netop har tabt.

Ahmad Sahel Arman/Ritzau Scanpix
Foto: Ahmad Sahel Arman/Ritzau Scanpix

En ny borgerkrig truer i Afghanistan, hvor medlemmer af de tidligere vestligt støttede regeringsstyrker har samlet sig i Panjshirdalen.

Dermed nærmer vi os en pointe fra den tyske sikkerhedsekspert Ulrike Franke, der i en analyse fra European Council on Foreign Relations konstaterer, at krigen i Afghanistan måske aldrig rigtig var europæernes krig. Hovedmotivet var nemlig først og fremmest at hjælpe USA efter Al-Qaedas terrorangreb 11. september 2001 og leve op til Nato’s artikel 5 – den såkaldte musketered – om, at et angreb på et medlemsland er et angreb på alle.

Og det gælder også, mener Ulrike Franke, selv om europæiske politikere som den daværende tyske forsvarsminister, Peter Struck, i 2002 erklærede, at »Tysklands sikkerhed forsvares ved Hindukush«. I hendes udlægning var det blot en sekundær motivation, der kom til på linje med forsvaret af demokrati og afghanske kvinders rettigheder.

»Europa ville ikke være gået ind i Afghanistan uden USA, og uden at USA havde bedt om det«, skriver hun.

Og derfra kan man så selv fortsætte tankerækken: Hvis det ikke er vores krig, er det vel heller ikke vores flygtninge. Medmindre man altså tænker i rent humanistiske termer. Men det gør man ikke rigtig i 2021. Spørg bare Jean Asselborn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce