Ukraine har udviklet sig til et nervepirrende stormagtsspil, der dybest set handler om, hvorvidt Ukraine selv må bestemme, om landet vil søge optagelse i Nato, eller om Rusland skal have vetoret. Se, hvad de forskellige hovedpersoner har på spil.
Mål: Vil forhindre, at Ukraine bliver medlem af Nato.
Det har han på spil: Rusland har opmarcheret omkring 135.000 soldater ved den ukrainske grænse og skønnes dermed at være klar med 70 procent af den fornødne styrke til en egentlig invasion af Ukraine. Med så stort et militært opbud skal Vladimir Putin have ’noget’ retur. Men da Nato aldrig vil give en formel garanti mod fremtidigt ukrainsk Nato-medlemskab, så kunne dette ’noget’ være en aftale, der de facto udelukker det ved at give vetoret til de prorussiske provinser i Østukraine. Eller det kunne være tekniske aftaler om våbenkontrol, garanti mod opstilling af amerikanske missiler i Ukraine, inspektion af militæranlæg, nye regler for varsling af øvelser og åbne kommunikationslinjer på militært niveau.
Styrke: Han ved, at Nato ikke vil sende soldater til Ukraine, og at den russiske hær er langt større og bedre udrustet end den ukrainske. Samtidig bugner landets valutareserver, så man i en periode vil kunne imødegå vestlige sanktioner ved at tære på reserverne. På længere sigt er Rusland dog sårbart over for sanktioner, der mindsker adgangen til udenlandske markeder, kapital og betalingssystemer, samt udeblevne gas- og olieindtægter fra Europa. Men Putin er i egen optik på en historisk mission for at holde Ukraine inde i det »slaviske fællesskab« og har trådt den organiserede opposition hjemme under fode.
