Politiken bringer her en reportage fra den sydukrainske by Mykolajiv nær Sortehavet. Det er en barsk og ufiltreret beretning fra en af de mest blodige frontlinjer i den russiske invasion af Ukraine, så efterhånden som man læser ned i teksten, møder man stærkt ubehagelige scener og beskrivelser. Vi bringer den for at dokumentere det, der lige nu foregår i Ukraine. Netop dokumentationshensynet er årsag til, at journalisten beskriver det, hun ser, med nærmest kirurgisk præcision.
Artiklen har været bragt af den russiske avis Novaja Gaseta, hvis chefredaktør, Dmitrij Muratov, modtog Nobels Fredspris i 2021. Avisen er en af Ruslands sidste liberale medier, der er under stadig hårdere censur og trusler om forfølgelse. Med tilladelse fra avisens journalist, den ansete Jelena Kostjutjenko, bringer vi her det meste af den oprindelige uredigerede udgave.
Artiklen, som også kan findes på russisk i sin fulde form på Politikens særlige russisksprogede hjemmeside, har vakt stor opsigt i Rusland, fordi den går helt til stregen af det, myndighederne vil tillade. Novaja Gaseta forsøgte at foregribe censuren ved selv at bringe en redigeret udgave.
Byen ligger på begge sider af den brede Bug-flod med dens sølvfarvede spejl. Broen over Bug går hele tiden op. Fra Mykolajiv kører der hver dag busser med kvinder og børn til det endnu fredelige Odesa. Nogen flygter endnu længere væk, til Moldova, andre tager til de dele af Ukraine, der endnu ikke er ramt af krigen.
