Hotel Østerport midt i København summer af glad forventning. Omkring 180 afghanere er i gang med at proppe alt, hvad de ejer, ned i rullekufferter og tasker, som skal på en lastbil og køres ud i Københavns Lufthavn.
Der er tolke, der har sat livet på spil sammen med danske og andre vestlige soldater. Der er læger og journalister og mange andre samt deres nærmeste familier. Der er to jordemødre, hvilket er ekstra godt, for der vil være højgravide kvinder om bord på flyet, som skal afgå tirsdag morgen mod den amerikanske hovedstad, Washington, D.C. På hotellets gange står børn med mundbind og store øjne og kigger på, at deres liv rives op med rode. For anden gang på under et år. Men denne gang under rolige forhold.
De omkring 180 afghanere blev alle sammen evakueret til Danmark i de kaotiske og dramatiske dage i august sidste år, da Taleban erobrede Kabul og truede med at dræbe afghanere, der havde arbejdet for de vestlige regeringer.
Dengang lovede udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at ingen, som Danmark »har direkte ansvar for«, ville blive ladt i stikken. Efter lange forhandlinger vedtog et bredt flertal i det danske Folketing i oktober en særlov. Daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) sagde, at Danmark har modtaget flygtningerykind før, men denne gang skulle gøres »noget nyt og noget mere«.
