Truende sultkatastrofer. Millioner af internt fordrevne, kaotisk økonomi, heftig religiøs og politisk kontrol og en uendelig nedtur for de afghanske kvinders rettigheder. Og i øvrigt også alle andre menneskerettigheder.
Billedet af Afghanistan år 1, efter at Taleban jog USA og Vesten – inklusive Danmark – på kaotisk flugt fra den sidste bastion i hovedstaden Kabul, er mørkt. Hvis ikke sort.
Men der er et enkelt lys i mørket for millioner af afghanere. Efter flugten fra Afghanistan og det relativt demokratiske styres sammenbrud er antallet af voldelige episoder og drab på civile raslet ned. Simpelthen fordi krigen er slut. Og bor man ude på landet, som op mod to tredjedele af den afghanske befolkning gør, så er det essentielt godt nyt.
Det var ude på landet, at 20 års krig kostede flest menneskeliv. De spredte protester mod de nye magthavere er primært storbyfænomener og relativt ikke-voldelige målt med en afghansk målestok. Ifølge FN’s mission i Afghanistan, Unama, var der i 2021 i gennemsnit hver måned 987 civile dræbte og sårede. Efter Talebans magtovertagelse og frem til juni i år faldt gennemsnitstallet til 210 civile dræbte og sårede om måneden.
