Siden Pakistan blev grundlagt i 1947, har det været i besiddelse af et potentiale, som aldrig er blevet forløst – som et andet fodboldtalent, der først brækkede sit skinneben, så rev sit korsbånd over og endelig kørte galt med ambulancen på vej til hospitalet.
Pakistanske økonomer har ofte begrædt, hvordan landet aldrig har været i stand til at udfylde sit økonomiske potentiale, uden at kurven igen knækkede kort tid efter.
»Historien om Pakistans økonomi er historien om en økonomi, der prøver at forbedre sig, men hele tiden bliver ramt af ikke-økonomiske kræfter. Det er et land, der igen og igen og igen bliver ramt af jordskælv eller oversvømmelser, lige så snart det begynder at gå godt. Det ville være en interessant øvelse at fjerne alle ulykkerne fra regnestykket og se, hvor Pakistan havde været henne«.
Ordene er Adil Najams, professor og dekan emeritus ved The Frederick S. Pardee School of Global Studies ved Boston Universitet og en af Pakistans førende forskere i skæringspunktet mellem udvikling, klima og global offentlig orden.
