Lisa på 13 år forlod sit hjem i en forstad til Berlin for seks år siden. Hun skulle i skole, men så langt nåede hun aldrig. På vejen blev pigen antastet af tre arabisk-udseende mænd, der ikke kunne tale tysk. De smed hende ind i en bil, kørte hende til en lejlighed og voldtog og mishandlede hende i timevis på en madras. Herefter skulle de tyske myndigheder have fortiet forbrydelsen.
Spontane protester brød ud i Tyskland, særlig russisksprogede tyskere gik på gaden, for pigens forældre var russere, der var immigreret til Tyskland i 2004. Historien var dog det pure opspind.
Pigen var rigtig nok forsvundet i en kort periode, men hun var ikke blevet udsat for vold – en sandhed, der druknede hos visse befolkningsgrupper.
Da pigens forældre meldte hendes forsvinden til politiet, blev det opsnappet af de russiske medier, og herfra spredte løgnene og desinformationen sig.
