0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Den dag, krigen vendte tilbage til Europa: Hvad tænkte Nato's generalsekretær, Danmarks forsvarschef, EU-kommissæren, den russiske forfatter og den ukrainske illustrator?

Jeppe Kofod, Danmarks tidligere udenrigsminister har uro i maven, da han går i seng. EU-kommissær Margrethe Vestager føler også uroen, men tænker også på en strikket elefant. For Ruslands vigtigste samtidsforfatter, Vladimir Sorokin, begynder et mareridt, mens Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg føler en underlig ro.

Politiken har oprullet det skæbnesvangre døgn mellem 23. og 24. februar sidste år: Den sidste dag før Ruslands invasion af Ukraine. Den første dag i et Europa, hvor krigen er tilbage.

Det havde allerede knaget længe i bolværket mellem krig og fred. 100.000 russiske soldater havde længe været opmarcheret tæt på Ukraine. Mandag 21. februar 2022 holdt Putin et bizart møde med sit sikkerhedsråd, hvor han for åbent tv ydmygede en efterretningschef. Dernæst holdt han en tale, hvor han anerkendte to østukrainske oprørsprovinser, Luhansk og Donetsk, som selvstændige. Men betød det krig? Eller var der stadig en frakørsel?

Onsdag 23. februar 2022 blev sidste dag i uvidenhed. Torsdag 24. februar invaderede russisk militær Ukraine fra tre sider. Hvad tænkte og gjorde nogle af de mennesker, der på hver deres måde spillede en rolle, da Europas historie igen forandrede sig?

FOR ABONNENTER

Jeppe Kofod, daværende udenrigsminister (S): »Klokken er 7.50, da jeg ankommer til ’Go’ Morgen Danmark’, der sender fra TV 2’s studie i Tivoli. Det er mørkt, karrusellerne står stille, alt er lukket. Vi taler om udsigten til en russisk invasion af Ukraine, som jeg ikke længere er i tvivl om er på vej. Det er mindre end to dage siden, Putin holdt en tv-tale, hvor han anerkendte to ukrainske oprørsrepublikkers selvstændighed. I EU taler vi ikke længere, om den russiske invasion kommer, men kun om hvornår den kommer. Efter ’Go’ Morgen Danmark’ står Danmarks Radio klar til interview ude foran Tivoli. Jeg haster i ministerbilen videre til morgenmøde i regeringens koordinationsudvalg og til møde i Statsministeriet«.

Kjeld Hybel, europakorrespondent for Politiken: »Jeg er på reportagerejse i Ukraine med fotograf Martin Lehmann. Vi har overnattet i Dnipro og skal nu videre mod øst. Vi kører ret tidligt i retning af Kramatorsk. Alt virker normalt, folk triller rundt på deres cykler. Når vi kører ind på en tankstation, tager vi pænt vores coronamundbind på«.

Jens Stoltenberg, Nato’s generalsekretær: »Vi ved, invasionen kommer. Siden efteråret 2021 har vi i Nato haft meget præcise efterretninger om den russiske troppeopbygning, deres intention om at indtage Kyiv, vælte Ukraines regering og udløse en omfattende invasion. Vi har advaret om det offentligt ved at afklassificere hidtil uhørte mængder af efterretninger, så det er meget usædvanligt. Vi har også haft møde med russerne i Nato-Rusland Rådet for blot få uger siden. Men det står klart, at de agter at invadere. Jeg aflyser en planlagt rejse til Haag og holder min tale virtuelt. Jeg advarer om, at vi står over for det farligste øjeblik for europæisk sikkerhed i en generation. Putin vil med magt forsøge at trække nye grænser i Europa og udfordre ethvert lands ret til at følge sin egen vej. Vi står bag Ukraine«.

Ole Egberg Mikkelsen, dansk ambassadør i Ukraine: »Ambassaden er rykket fra Kyiv til et coronalukket hotel i Lviv, for situationen er blevet mere anspændt. Hotellet har ikke været opvarmet hele vinteren, og vi er flyttet ind i kælderen. Det er ret koldt, så vi går med huer på«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce