Timofey er løbet en del i vejret siden sidst, men jeg genkender øjeblikkeligt hans blå øjne og dette intense blik, der virker alt for alvorligt til en knægt på 11 år. Javel, nu er han så blevet 12, men alligevel.
For et år siden rendte han rundt på en flodbred uden for Dnipro sammen med en snes andre børn og øvede sig i at dræbe russere. En krigsveteran underviste dem i at skyde og kaste med håndgranater. Det virkede absurd.
Den yngste var 6 år og manglede to mælketænder i overmunden. Det kunne vel for pokker ikke under nogen omstændigheder forsvares at træne børn som soldater? Det gav de voksne på stedet mig i og for sig ret i. Men nu stod Putins hær altså lige på den anden side af grænsen og gjorde sig klar til at angribe Ukraine. Så »hvad skal vi ellers stille op«, spurgte en af bagmændene.
»Børnene er desværre nødt til at lære at forsvare sig selv«.
