0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mads Nissen / Ritzau Scanpix
Foto: Mads Nissen / Ritzau Scanpix

Xi vil mægle og mødes med Putin, men udfordringerne er store. Her er det, der taler for og imod fred

Kina forsøger systematisk at få en central rolle globalt og i Europa med krigen i Ukraine som omdrejningspunkt. Men der er lang vej til en mulig forhandlingsløsning eller en frossen konflikt.

FOR ABONNENTER

Ingen kender detaljerne i Xi Jinpings plan, hvis der overhovedet er en endnu. Men Kinas leder tog mandag hul på et tredages statsbesøg hos Ruslands præsident, Vladimir Putin, og der hersker ingen tvivl om, at det er Kinas bud på at sætte sig i scene som igangsætter som mulig fredsmægler.

Efter knap 13 måneders krig er det svært at forestille sig fredsforhandlinger i den nærmeste fremtid, endsige at Ukraine overhovedet mødes ansigt til ansigt med de russiske overfaldsmænd. Krig afgøres dog i sidste ende ved forhandlingsbordet – enten i form af en kapitulation eller en forhandlet fred, våbenhvile eller krigspause. I den kontekst er det vigtigt, at Xi ikke alene skal mødes med Putin og tale om et strategisk samarbejde, herunder krigen i Ukraine, men at der fortsat forhandles om et videomøde mellem Xi og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj. En samtale, der måske kan finde sted i denne uge.

Hvis Xi får held med at ende som fredsmægler, vil Kinas position som verdens kommende anden supermagt blive forgyldt. Lykkes det ikke, vinder Kina og Xi point i det såkaldte globale syd, hvor både Indien og store dele af Afrika holder sig så godt som neutrale. Og hvor Europa og USA først sent har forstået, at det ikke er en automatreaktion at bakke de vestlige frihedsidealer op.

Et godt bud er, at begge krigsparter skal afprøve de militære muligheder, inden de forhandler. At have overhånden på slagmarken og være i offensiven er altid det vigtigste kort ved forhandlingsbordet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce