Vi børn skulle passe vores ting, og på det område stillede mor lige så hårde krav til os, som hun gjorde til sig selv i sit arbejde.
Det var noget, der gjaldt alle forhold i vores liv, og sommetider var det lige ved at blive helt komisk. Men som barn syntes jeg bestemt ikke, der var noget at grine ad. For eksempel blev hun ved med at interessere sig for vores skolegang i sommerferierne, hvor jeg ellers troede, at børn kunne få lov til at holde lidt fri.
En typisk feriedag var ikke kendetegnet ved afslapning, strejftog eller vandreture i skovene. Det hele foregik efter en nøje tilrettelagt plan.
Først på dagen skulle min bror og jeg øve os to timer på violinen. Dernæst skulle vi lære et digt fra russisk poesis såkaldte sølvalder udenad, og endelig gik vi over til vores lektier. Desuden gav mor os nogle børnebøger, som vi skulle læse, mens vi understregede for eksempel alle o’er eller a’er på nogle af siderne. Det ville skærpe vores opmærksomhed og udvikle vores læse- og skrivefærdigheder, mente hun.
