Alle revolutioner har et ganske særligt øjeblik, der plager diktatorer og autokrater som for eksempel Ruslands Vladimir Putin. Det er det øjeblik, hvor hæren trodser regimet og nægter at skyde. Det er dér, magten bliver klædt af.
»Det er Putins mareridt såvel som alle hans forgængeres. Faren for, at soldaterne i stedet for at skyde ind i folkemængden slutter sig til den, er den evige trussel, der hænger over al magt«, skriver den prisbelønnede forfatter Giuliano da Empoli i romanen ’Troldmanden fra Kreml’, der netop er udkommet på dansk.
Det er en roman i krydsfeltet mellem fiktion og nonfiktion, og lige nu fejrer den internationale triumfer med imponerende salgstal, fornemme priser og rosende anmeldelser. Empoli formår nemlig at give en samlet virkelighedsnær, men samtidig overskuelig præsentation af et russisk magtprojekt, der under Vladimir Putin er blevet kendt som et ’styret demokrati’, men reelt er et politisk absurdteater.
I romanen mener en af hans karakterer faktisk, at dette »styrede demokrati« har nogenlunde samme betydning for demokratiet, som den elektriske stol har det for stolen. For det er et politisk teater, der mere end noget andet skal være med til at forhindre det putinske mareridt: at folket en dag vender sig imod ham ... og får mulighed for det.
