Selv et billede, hvor de er fuldt påklædte og har håret dækket, kan ødelægge deres fremtid
Det kaldes en pandemi af digitale krænkelser, der skyller ind over de arabiske lande. Og det kan have fatale konsekvenser for ofrene, der ofte ikke tør søge hjælp.
En jordansk pige var forelsket i sin nabo og begyndte at skrive med ham på WhatsApp.
Efter at de havde skrevet sammen noget tid, spurgte han, om hun ville sende et billede af sig selv, og det gjorde hun. Så spurgte han efter et billede af hende uden tørklæde.
Da hun havde sendt det, var han ikke den samme længere, og søde beskeder var skiftet ud med trusler om at dele billedet.
Digitaliseringen har givet arabiske kvinder nye muligheder, men det er ikke konsekvensfrit at være online. 60 pct. af kvinder i otte arabiske lande, herunder Jordan, har været udsat for digitale krænkelser ifølge et FN-studie fra 2021. Her defineres krænkelserne bredt som alt fra uønskede eller hadefulde henvendelser til afpresning.
»Det er alarmerende. Digitale krænkelser i Mellemøsten og Nordafrika er ved at nå et pandemisk niveau«, siger Raed M. Sharif, senior regionschef ved den canadiske ngo SecDev Foundation, hvor han leder en række projekter og studier i Mellemøsten og Nordafrika.
SecDev arbejder globalt for at udbrede sikker anvendelse af digitale teknologier. De har fundet ud af, at konsekvenserne for kvinderne i Mellemøsten og Nordafrika er meget alvorlige, fordi krænkelserne ofte knyttes til kvindens ære, som i store dele af samfundet er afgørende. Et billede uden tørklæde kan være nok til ikke bare at skabe skam, men også påvirke en kvindes fremtid negativt.
Det gør kvinderne til lette ofre for afpresning, og i FN-studiet er 22 pct. af dem, der har været udsat for digitale krænkelser, blevet afpresset seksuelt. Den jordanske pige turde ikke fortælle til nogen, at hun havde sendt billeder til nabodrengen. I stedet efterlevede hun hans krav, gav ham de penge, han bad om, og håbede, at billederne aldrig slap ud.
En dag bad han ikke længere om penge, men om seksuelle ydelser.
Kan ødelægge chancerne for at blive gift
»Da hun kom til mig, var hun knust«.
Pigens advokat, Haneen Habashneh, holder en pause i talestrømmen. På plastikstole i lokalet på størrelse med et klasseværelse har omkring 20 – primært kvinder – taget plads for at høre om, hvilke rettigheder de har, hvis de eller deres børn udsættes for en digital krænkelse. Ud over at være advokat er Haneen Habashneh foredragsholder for ngo’en Justice Center for Legal Aid, som i dag er taget til den østlige del af hovedstaden, Amman, som er mere konservativ end resten af byen.
Politiken har forsøgt at komme i kontakt med pigen og andre med en lignende historie, men fordi det er så tabubelagt, har det ikke været muligt at få nogen til at stå frem. Mens Haneen Habashneh fortsætter med at fortælle, hvad der skete med pigen, strømmer lyden af et bønnekald ind ad det åbne vindue.
Gerningsmændene udnytter det faktum, at det er et konservativt samfund
Haneen Habashneh, advokat
Med rystende stemme havde pigen forklaret hende, hvad der var sket, og desperat bedt om hjælp. Men pigen ønskede ikke en retssag, for så ville hendes navn komme til at stå på et offentligt retsdokument, og hun var bange for, hvordan hendes handlinger ville blive opfattet. I stedet forelagde advokaten korrespondancen for den unge mands far og oplyste ham om, at hans søn havde brudt loven. De fik sønnen til at skrive under på, at han var ansvarlig, så hvis billedmaterialet nogensinde slap ud, ville de have bevis for, at det var ham. Det fik afpresningen til at stoppe.
I Jordan løses mange af sagerne uden for retslokalet, på trods af at lovgivningen er på kvindernes side, og at der er en særlig politienhed, der bekæmper digitale lovbrud. Med foredragene vil Haneen Habashneh nedbryde tabuet, så flere sager kan komme for retten.
»Gerningsmændene udnytter det faktum, at det er et konservativt samfund. Hvis vi ikke bryder cirklen af tavshed, fortsætter kriminaliteten«, siger Haneen Habashneh.
En af mødrene ved foredraget fortæller, at nogle piger har truet hendes teenagedatter med at sende billeder af hende rundt til drengene i klassen. Selv hvis hun var fuldt påklædt og havde tørklæde på, ville det indikere, at hun tilbød sig selv til drengene, føre til uønskede henvendelser og ødelægge hendes ry og chancer for at blive gift.
»Det gør mig ked af det. Jeg bliver ved med at støtte hende, og efter i dag vil jeg gøre hende opmærksom på, hvad hendes rettigheder er, hvis det sker«, siger moren.
Dødelige konsekvenser
Selv om landene i Mellemøsten og Nordafrika langtfra er ens, er der nogle fællestræk, når det gælder stærke familiestrukturer og æresbegrebet, der gør, at de digitale krænkelser af kvinder kan få alvorlige konsekvenser.
»Hvis du lever i et konservativt miljø og udsættes for en digital krænkelse, kan din omgangskreds og familie, som umiddelbart burde støtte dig, faktisk være med til at gøre dig til et offer. De vil måske bebrejde dig, fordi de tror, at dine handlinger er skyld i problemet«, siger Raed M. Sharif.
Jeg er deprimeret, og jeg føler, at jeg er ved at blive kvalt. Jeg er virkelig træt af det her
Bassant Khaled i sit afskedsbrev
Fordi de digitale krænkelser rammer kvinder så hårdt, bør man ændre strafferammen, så den forhøjes, hvis ofret er en kvinde, mener Esraa Mahadin, advokat og stifter af Karak Castle Center i Jordan, som arbejder for at styrke kvinders stilling i samfundet:
»Hvis nogen krænker en kvindes ære offentligt på Facebook, går det ud over hendes familie, og det er op til dem, om de fortsat vil støtte hende. Hvis nogen gør det samme mod en mand, er der ikke nogen, der løfter et øjenbryn. Så forbrydelsen afspejler sig helt anderledes i samfundet, hvis ofret er en kvinde«.
23 pct. af kvinderne, der blev udsat for digitale krænkelser ifølge FN-studiet, blev selv holdt ansvarlige for det, siger de, og det kan have fatale konsekvenser, at kvinderne ikke møder støtte. 12 pct. svarer, at de efter en digital krænkelse har haft selvmordstanker. I 2022 kom en sag fra Egypten frem i lyset, hvor en 17-årig kvinde tog sit eget liv, fordi falske nøgenbilleder af hende blev delt, efter at hun havde afvist at gå på en date.
I sit afskedsbrev skrev hun:
»Mor, tro mig: Pigen på de billeder er ikke mig. Disse billeder er photoshoppet, jeg sværger! Jeg er en ung pige, mor, og jeg fortjener ikke alt det, der sker for mig. Jeg er deprimeret, og jeg føler, at jeg er ved at blive kvalt. Jeg er virkelig træt af det her. Det er ikke mig. Du har opdraget mig godt«.
Der forekommer også æresdrab i regionen – i Jordan var der 35 tilfælde i 2022, hvor kvinder blev dræbt af familiemedlemmer ifølge en rapport fra en lokal kvindeorganisation. Raed M. Sharif er ikke i tvivl om, at årsagen til nogle af nutidens æresdrab har digitale aspekter.
Han understreger behovet for at skabe opmærksomhed om problemet på alle niveauer i samfundet, ligesom Justice Center for Legal Aid gør i Jordan, og fremhæver også, at det er positivt, at der for nylig er begyndt at komme en større offentlig samtale om digitale krænkelser.
Tekst:
Stine Kærgaard Nissen
Foto og layout:
Adam Rugh Høy Hansen
Udlandsredaktør:
Niklas Rehn
Chef for digitale fortællinger:
Johannes Skov Andersen