I snart fem måneder er bomberne faldet over Gaza. Civile er flygtet sydpå. Kampene er fulgt med. Snart vil mange tage nordpå igen. Men hvad vender de tilbage til?
Politiken vil sammen med det uafhængige faktatjekmedie TjekDet give dig et unikt indblik i, hvordan Gaza har ændret sig siden
7. oktober.
En helt almindelig lørdag morgen i oktober væltede bevæbnede mænd fra den militante palæstinensiske gruppe Hamas ind over grænsen til Israel.
De angreb nærliggende kibbutzer og musikfestivalen Supernova, der var fyldt med unge mennesker.
Op mod 1.200 israelere blev dræbt. Omkring 240 blev taget med som gidsler.
Angrebet blev startskuddet til et massivt israelsk modangreb, der har varet i snart fem måneder.
Mindst halvdelen af bygningerne i Gaza er enten beskadiget eller fuldstændig ødelagt. Mere end 80 procent af befolkningen er fordrevet fra deres hjem. Mere end 30.000 palæstinensere er døde. Op mod 70 procent er kvinder og børn. 1,5 millioner palæstinensere er mast sammen i den sydlige grænseby Rafah.
Indtil nu har det været tæt på umuligt at få overblik over modangrebets massive konsekvenser.
Men nu kan Politiken – i samarbejde med det uafhængige faktatjekmedie TjekDet – give et unikt indblik i de massive ødelæggelser i Gazastriben. TjekDet har i de seneste måneder indsamlet satellitbilleder fra før og efter krigens udbrud og verificeret videoer fra landjorden.
Siden Hamas 7. oktober 2023 angreb Israel har næsten hele Gaza været påvirket af krigen. Samtidig har adgangen til området været begrænset for journalister, hvilket har gjort det svært at beskrive situationen og konsekvenserne af knap fem måneders krig.
Politiken har indgået et samarbejde med det uafhængige netmedie TjekDet for at afdække udviklingen i Gaza. Faktatjekmediet har særlige kompetencer i brugen af avancerede digitale værktøjer som satellitbilleder samt geolokaliserede og verificerede optagelser fra landjorden, der gør det muligt at verificere oplysninger.
TjekDet er det eneste danske certificerede medlem af det europæiske netværk af certificerede faktatjekmedier EFCSN, hvor også medier som det tyske nyhedsbureau DPA og det franske AFP er medlemmer.
Politiken har haft adgang til alle tekster og alt visuelt materiale fra TjekDet og dernæst foretaget en udvælgelse af materiale, der er relevant for den visuelle fortælling. Selv om næsten hele Gaza er påvirket af krigen, har det ikke været muligt at vise hver eneste flygtningelejr, bombekrater eller ødelagt bygning.
Se hele TjekDets projekt her.
Vi har udvalgt fire nedslagspunkter i Gaza, der guider dig igennem ødelæggelserne og følger de civiles flugt fra nord til syd: Beit Hanoun, Gaza By, Khan Younis og Rafah.
Ved krigens udbrud var angrebene mest intense i nord. Civile er flere gange blevet opfordret til at evakuere sydpå. Kampene er fulgt med.
Det fortæller major Claudia Læssøe fra Forsvarsakademiet. Hun er sektionschef ved Institut for Strategi og Krigsstudier med speciale i bykamp i de israelsk-arabiske konflikter.
Den nordlige del af Gaza og storbyen Gaza By blev anset som en højborg for Hamas-krigere. Derfor var kampene særlig voldsomme her.
»Hamas udnytter byens strukturer som dækning. Det gør, at hvis de israelske styrker skal kæmpe derinde, så vil det gå ud over både civile og de civile strukturer. Det var også derfor, Israel valgte at prøve at evakuere så meget af civilbefolkningen sydpå«, siger hun.
Vi starter i Beit Hanoun.
Byen ligger i det nordøstlige hjørne af Gazastriben. Bare halvanden kilometer fra den israelske grænse.
Her var der hårde kampe i krigens begyndelse. I december lykkedes det israelske styrker at få kontrol over området.
Når man sammenligner satellitfotos fra 5. juni 2023 og 30. november 2024, kan man se, hvordan luftangrebene har påvirket et af byens kvarterer. Nogle bygninger står stadig. Andre er jævnet med jorden.
For at kunne forstå omfanget af ødelæggelserne i Beit Hanoun har TjekDet indsamlet og verificeret videoer fra landjorden i byen.
I nederste hjørne af satellitbillederne er en hvid bygning. En video viser, hvordan den bliver ramt af et luftangreb.
Det fremgår ikke af videoen, hvor meget af bygningen der stadig står efter eksplosionen.
En anden af dem viser israelske soldater, der i flok vandrer igennem ruinerne. På begge sider af soldaterne er bygningerne beskadiget. Videoen er udgivet på X af Daniel Hagari, der er talsperson for de israelske styrker, IDF.
Før krigen var Beit Hanoun mere eller mindre omgivet af landbrugsjord.
I januar vurderede FN’s satellitcenter Unosat, at omkring 34 procent af de permanente marker til afgrøder og agerjord er betydeligt påvirket af krigen.
Et satellitfoto af Beit Hanoun fra 30. november 2023 viser områder omkring byen, der er påvirket af bombardementerne.
Hvis man bevæger sig mod syd via hovedvejen Salah Al Deen, rammer man Gaza By.
Efter en uge med angreb fra luften opfordrede det israelske militær 13. oktober alle civile til at lade sig evakuere sydpå. Man ville have kontrol over Gaza By og isolere Hamas i nord. Her er nogle af de hårdeste kampe på landjorden blevet udkæmpet.
Hamas havde forberedt storbyen som en kampplads. Tunneler gjorde det muligt at bevæge sig uset rundt under Gaza By og andre steder hen i området.
»Det er bykamp, når bykamp er værst«, siger Claudia Læssøe.
Bydelen Rimal er et af de steder i Gaza By, hvor der er store ødelæggelser. Det er et velhavende område tæt på kystlinjen og hjemsted for Gazas Islamiske Universitet samt flere regeringsbygninger.
Satellitfotos fra 8. oktober og 7. januar viser ødelæggelserne i Rimal.
På billederne står en del af hustagene stadig. Det betyder ikke nødvendigvis, at bygningerne er uskadte.
En video viser et af byens højhuse, som bliver ramt af et raketangreb. Personen, der filmer videoen, flygter med det samme fra området.
Lige syd for Rimal dukker en bemærkelsesværdig ændring i landskabet op. En ny vej kommer til syne på tværs af hele Gazastriben.
Det viser satellitbilleder, der er taget i tidsrummet mellem 7. oktober 2023 og 30. januar 2024.
Flere medier skriver, at Israel har anlagt en ny vej for bedre at kunne transportere soldater og materiel.
Men oplysningerne er ikke bekræftet – og selv ikke eksperten Claudia Læssøe har kendskab til vejen.
Det nordlige Gaza blev langtfra endestationen for kampene. Eller for bombardementerne.
Kampene i Khan Younis blev gradvis mere intense. Begrundelsen var, at Hamas nu var massivt til stede i byen.
»Hvis den nordlige del af Gaza overvejende er ryddet, må man også forvente, at mange Hamas-militante er trukket sydpå«, siger Claudia Læssøe.
Khan Younis blev før anset som et sikkert område for de hundredtusinder palæstinensere, der var flygtet fra nord. Men kampene i området tog til.
Mange har forladt Khan Younis og taget endnu længere sydpå til grænsebyen Rafah.
Satellitbilleder fra 12. maj 2023 og 7. februar 2024 viser, hvordan bombardementer har påvirket et område i Khan Younis.
Flere steder er bygninger nærmest forsvundet. De er pulveriserede og går i et med byens grus.
Fra landjorden kan man tydeligt se ødelæggelserne i Khan Younis.
Remi Carrier er en af dem, som har prøvet at flygte i Gaza. Han arbejdede som katastrofekoordinator for Læger uden Grænser i begyndelsen af året. Han bevægede sig primært mellem Khan Younis og Rafah.
»Vi er blevet tvunget til at evakuere mange gange. Jeg tror, vi har været ni forskellige steder i løbet af konflikten. Vores konvoj er blevet angrebet. Vores ansatte er blevet dræbt og arresteret. Vi er konstant på farten. Vores strategi ændrer sig hele tiden. Det er meget svært«, siger han.
Billederne og videoerne stammer fra forskellige profiler på sociale medier, nyhedsbureauer og andre medier. Det kan fx være fra palæstinensiske journalister eller de israelske styrkers officielle onlinekanaler.
I nogle tilfælde har vi selv opsporet lokationerne på billeder eller videoer fra bunden. Andre gange har vi verificeret andres lokaliseringer. Det gør man med metoder, der kan indsnævre lokationen så meget, at den kan markeres på et kort.
Undervejs er der billeder og videoer, vi har valgt fra, fordi vi ikke har kunnet sige med sikkerhed, hvor de stammer fra. Eller at de stammer fra den verserende krig.
Med det sagt er der enorme mængder billed- og videomateriale i omløb, der hævdes at være fra Gaza. At vi ikke har inkluderet dem, betyder ikke, at de ikke stammer fra krigen.
Kilde: TjekDet
Lige nu hviler alles øjne på grænsebyen Rafah i syd. Omkring 1,5 millioner palæstinensere er mast sammen i byen. Og det er langtfra tilfældigt, for Rafah er hjemsted for grænseovergangen til Egypten.
Samtidig varsler Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, at man forbereder en militær offensiv ind i Rafah. Flere af Israels allierede har advaret imod offensiven. Det har endnu ikke fået Netanyahu til at ændre sin beslutning.
På et satellitfoto taget 14. februar 2024 kan man ane det, der ligner en lille åben plads i Rafah. Sammenligner man med et satellitfoto taget 23. november samme sted, kan man se, at der før har stået en bygning.
En video fra landjorden viser bygningens skæbne.
Den er så godt som jævnet med jorden. Andre af de omkringliggende bygninger er også beskadiget.
På videoen kan man se flere personer gå rundt i murbrokkerne.
Når man ser Rafah fra oven, er det ikke kun ødelagte bygninger, der kommer til syne.
På satellitfotos fra Rafah fra 14. februar 2024 dukker hvide og blå plamager op overalt på gader og pladser. På et satellitfoto fra 23. november 2023 er de ikke til at se.
De hvide og blå plamager er telte og sheltere. Her søger de mange palæstinensere, der er søgt mod Rafah, ly.
En video viser en af byens pladser.
Her har mange palæstinensere søgt ly, og telte og shelters står tætpakket i regnen.
På satellitbilleder fra 23. november og 14. februar kan man se parallelle render i det brunlige grus dukke op.
Ved at verificere billeder og videoer fra landjorden kan TjekDet vise, at renden i højre side af billedet er en massegrav, der er dækket til. Flere render er dukket op i den golde jord. TjekDet har ikke haft mulighed for at verificere, at alle renderne er massegrave.
En video viser palæstinensere, der arbejder på massegraven.
Flere er iført mundbind, mens der bliver skovlet sand væk fra gravene.
Mursten deler gravene op i videoen.
Claudia Læssøe tror ikke, at Hamas opgiver deres gidsler uden en garanti for, at krigen stopper, og IDF trækker sig ud af Gaza. Men israelerne ser lige nu ikke ud til at ville opgive deres strategiske mål om at eliminere Hamas.
»Så har Israel kun en mulighed. Det er at gå ind i Rafah«.
Netanyahu har bedt sin militære styrke om at lægge en plan for evakueringen af civile. Egypten har lukket sin grænse. Der er kun en vej, de civile kan gå: Tilbage mod nord.
Redaktion
TjekDet: Nathalie Damgaard Frisch, Søren Engelbrecht og Zakaria Hameed
Tekst: Mads Spanggaard
Layout: Rasmus Vendrup
Kode: Martin Stender
Digital tilrettelæggelse: Kristian Jensen
Redaktør: Niklas Rehn og Steen Jensen, indholdsredaktør hos TjekDet
Chef for digitale fortællinger: Johannes Skov Andersen