De 3 meter høje og 40 centimeter brede søjler lyser op i en bydel, hvor nuancer af betongrå dominerer mellem byggekraner, håndværkere og støv. 17 af de tyske limtræssøjler bærer hver af de 8 etager i, hvad der ifølge bygherren bliver Danmarks højeste træhus, som kommer til at rage 24 meter i vejret herude i enden af Ørestad med Amager Fælled som nabo.
I et værksted i et telt på byggepladsen monterer håndværkerne de store stålbeslag, som skal holde træsøjlerne sammen med den etageadskillelse, der på byggesproget hedder et dæk. Også dækkene er af limtræ i tykke lag, som en gigantisk krydsfiner, der ankommer til Ørestad fra den svenske producent.
De kommende lejere får glæde af de tyske træsøjler, når de næste år flytter ind i de 95 lejligheder, for de bliver synlige inde i stuer og værelser. Men den lige så smukke etageadskillelse i svensk træ må derimod gemmes væk under beton og gips.
Forklaringen på det paradoks følger, men først et par ord om at bygge i træ. Det har vi ikke haft tradition for i Danmark siden Anden Verdenskrig. Mens mange lande omkring os i et årti har fået stadig mere træ ind i deres nye bygninger, også de høje, så er det gået meget langsommere herhjemme, særligt i de bærende konstruktioner. Der står allerede et 86 meter højt hus båret af træ i Oslo, og i Schweiz er der planer om at nå op i 100 meters højde.
