Overalt findes de. Små spor af epidemier, der gennem historien har vendt op og ned på samfundet, som coronakrisen gør det nu. Epidemier og pandemier ændrer ikke kun på økonomi, hverdag og folkesundhed, men også på arkitekturen og byen, fortæller professor ved Kunstakademiets Arkitektskole Carsten Thau. Han er parat med et forsigtigt bud på, hvad coronakrisen kan gøre ved København.
Grundlæggende spiller arkitektur en afgørende rolle for menneskets forhold til sygdom, fordi bygninger er en del af vores immunforsvar, fortæller Carsten Thau:
»Huset er centralt for menneskets overlevelse som art, idet vi har kunnet stabilisere vores immunforsvar gennem huset. Vi har overlevet i kraft af, at vi kan lave konstruktioner, der giver os ly og læ og beskytter os mod ydre tilskikkelser. Med det støttepunkt kan vi i højere grad erobre omverdenen, tilberede ernæring og akkumulere viden. Som udbygning af kroppen trækker huset vejret gennem kanaler og skorstene; med sine vinduer er det en synsmaskine, med sine tapeter og plader fortsætter det tøjets typer af regulering«.
Professoren tilføjer, at også byer og øer kan tænkes som filter for sygdomme. Sidstnævnte gjorde sig gældende på øen Kyholm ved Samsø under en pesttrussel i starten af 1700-tallet.
