Lægeforeningens boliger på Østerbro, Brumleby, blev bygget efter koleraepidemien i 1853. Man blev under epidemien bevidst om sammenhængen mellem dårlige forhold og sygdom, fortæller arkitekturprofessor Carsten Thau.
Coronakrisen har lukket byerne ned. Når de åbner helt igen, er de formentlig ikke de samme som før, mener arkitekturprofessor Carsten Thau. Han fortæller her, hvordan sygdom og epidemi i tidens løb har påvirket arkitekturen.
Grundlæggende spiller arkitektur en afgørende rolle for menneskets forhold til sygdom, fordi bygninger er en del af vores immunforsvar, fortæller Carsten Thau:
Er du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Annonce
Få læsestof i børnehøjde leveret til sommerhuset, campingpladsen eller dér, hvor du holder sommerferie i Danmark.
Annonce
Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.
I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.
Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?
Frihedsmuseet er et vellykket bud på, hvordan man kan se på fortiden med friske øjne og gøre fortællingen om Danmark under Anden Verdenskrig meningsfuld for besøgende, der er født længe efter 1945.