0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hannah Aurora Almstrup
Foto: Hannah Aurora Almstrup

Landgangen, der slanger og forgrener sig gennem Byparken og henover flere veje, er tegnet af Cobe. Den omfatter også flere hundrede meter fortov i børstet beton med rusten stålkant.

Høje drøn overdøver den stille klirren med kaffestel

Esbjerg Havn er Danmarks store energihavn. Den blidere blandede anvendelse, der skal ændre dens ansigt udadtil og tiltrække ny bosættelse, er kun så småt ved at komme i gang.

FOR ABONNENTER

Her er kæmpe skibe, kæmpe skorstene og kæmpe brag. Alting kæmpe.

Jeg har ellers et princip for min rundtur i de danske havne. Jeg skal gå. Opleve i spadseretempo. Men efter en times vandring går det op for mig, at ingen andre i Esbjerg skridter havnen af fra ende til anden. Fortove, for så vidt de findes, er den mindst slidte del af infrastrukturen. Som oftest deler jeg asfalt med havnens køretøjer, og heldigvis er kun få af dem elektriske, så de gør opmærksom på sig selv i god tid.

Esbjerg Havn er ikke bygget til fodtusser. Bevares, det kan lade sig gøre at komme omkring, men der er ikke mange steder her, der er dimensioneret til noget så langsommeligt og kortbenet som mennesker.

I den sydlige ende hersker kraftværket med sin 250 meter høje skorsten og vindhavnen, det vil sige en oplagsplads for dele til havvindmøller, f.eks. vinger, der snildt ser ud til at være 100 meter lange stykket. I den nordlige del er det oliehavnen med alskens skibe og rigge til borefelter, der dominerer landets arealmæssigt største havn.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce