En støbt H.C. Andersen-skulptur står i vand til brystet i det ene havnebassin, og han er så den eneste, der sammen med ænderne får lov at bade i Odense Havn. Vil man dyppe sin krop, er man henvist til et badeanlæg med et indre hævet klorbassin. Havnen er ikke så dyb og har ikke så stor udskiftning af vandet som i København. Det er simpelthen for forurenet til at bade i. Til gengæld kan man fiske havørreder, torsk og andet godt året rundt i havnens kanaler, så værre står det trods alt ikke til.
Odenses inderhavn står i et vadested.
Der er blevet bygget løs af boliger på de mest attraktive bynære grunde ud til de store bassiner. Og den arkitektoniske kvalitet er desværre helt i bund. Lyse højhuse står i tæt formation i Promenadebyen og udnytter hver en kvadratcentimeter ejendomsværdi i op til ti etager.
Skalaen er nok lånt fra havnens høje siloer, men udnyttelsesgraden og den manglende variation i bygningskroppenes størrelser finder man ikke i den tidligere industribebyggelse.
