Er Buza Den Kgl. Ballets ubestrideligt største mandsdanser i nyere tid med en glitrende karriere og priser, der regner ned over ham som appelsiner i Aladdins turban? Det er ikke det, denne historie handler om.
Det er en historie om hårdt arbejde, skuffelse og aspiration. Om indimellem at skulle stå og svinge lår, sådan lidt brutalt udtrykt, yderst til venstre i tredje række, men samtidig have så umiskendelig en personlighed, så stærk en aura, at man ikke let lader sig reducere til del af en geometri af symmetrisk koreografi.
Buza er også beretningen om at sparke uheldet i røven og bruge en periode af livet, som potentielt kunne være karriereødelæggende, til ikke bare at tage et par enkeltfag i hf, men også udgive sin første digtsamling.
Og om at vokse op i flygtningecentre i Jylland og Sarajevo.
