Lillian puster sit lange, glatte blonde hår væk fra øjnene, så hun har nemmere ved at se, hvad hun skriver.
Vi er midt i 1800-tallet, og Lillian er sammen med 35 millioner andre flygtet fra Europas hungersnød og fattigdom for at forfølge en bedre tilværelse i Amerikas vilde vesten. Men hun savner sin familie derhjemme, så hun skriver breve. Hun sidder på verandaen i en af de nybyggede bosættelser i det støvede nye USA flere tusind kilometer fra sit hjem. Hun fortæller, hvor hårdt det stadig er, og hvor meget hun fortsat skal kæmpe mod sygdom, sult og alle de andre, der også bare gerne vil have gode liv. Som hun skriver sin virkelighed frem, løber tårer ned ad hendes kinder.
