Lillian puster sit lange, glatte blonde hår væk fra øjnene, så hun har nemmere ved at se, hvad hun skriver.
Vi er midt i 1800-tallet, og Lillian er sammen med 35 millioner andre flygtet fra Europas hungersnød og fattigdom for at forfølge en bedre tilværelse i Amerikas vilde vesten. Men hun savner sin familie derhjemme, så hun skriver breve. Hun sidder på verandaen i en af de nybyggede bosættelser i det støvede nye USA flere tusind kilometer fra sit hjem. Hun fortæller, hvor hårdt det stadig er, og hvor meget hun fortsat skal kæmpe mod sygdom, sult og alle de andre, der også bare gerne vil have gode liv. Som hun skriver sin virkelighed frem, løber tårer ned ad hendes kinder.
Tårer, der trækker lange mørke streger i den nu opløste hvide sminke.
For Lillians fulde navn er Lillian Tshabalala, og hun er i virkeligheden alt andet end en hvid lyshåret og lykkesøgende europæer fra forforrige århundred. Under den lyse paryk er håret stort og sort. Under den hvide makeup matcher hudfarven de mørkebrune øjne. Hun er en mørk skuespiller, der lige nu er i gang med de sidste prøver på teaterstykket ’Dark Noon’, der spiller på Revolver på Østerbro. Et stykke, hvor teaterkompagniet Fix & Foxy har hyret syv sydafrikanske skuespillere til at levendegøre den hvide mands flugt mod vest. »En afrikansk western om os«, som de skriver på forestillingens hjemmeside.
