0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

De var indbegrebet af romersk chic dengang i 1958, filminstruktøren Michelangelo Antonioni og hans stjerne og muse, Monica Vitti. foto Paolo Di Paolo, © Archivio Paolo Di Paolo

Skulle skønhed nu være tilstrækkeligt?

Hundredvis af billeder, fra da Italien blev Europas knuselskeligste land efter Anden Verdenskrig, minder os om, hvorfor vi altid vender tilbage.

FOR ABONNENTER

Gåde: Hvad er mere tillokkende end billeder af italiensk kultur, når den står mest strunk, folkelig og selvbevidst?

Svar: Intet.

Intet evner at ægge sanserne som minderne om Italien, hvis man har været der, opholdt sig der, tidligt nok i livet.

Engang kastede jeg et blik rundt på Piazza dei Fiori i Rom og tænkte: Alt, hvad jeg har oplevet, har jeg oplevet her for første gang. Nogle gange også for sidste gang. I den lejlighed dér, i den dér, derovre. Jeg tænkte også: Denne plads omkapsler livet, som jeg kender det, som jeg gider kende det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce