0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Brøndby Strands højhuse er blevet et museum: »Det, vi kan fortælle her, er almindelighedens historie«

Forstadsmuseet er rykket ind i et af de fem højhuse i Brøndby Strand, som snart skal rives ned. Her fortælles et stykke danmarkshistorie, hvor velfærdsstaten rullede det tunge skyts ud og forsøgte at skabe en fremtidens by med lys, luft, god plads og sikre stisystemer.

FOR ABONNENTER

Historien er levende, når man står på 15. etage i et højhus, der snart skal rives ned. Fra den tomme lejlighed er der frit udsyn over Køge Bugt. Derovre ligger Ishøj med kunstmuseet Arken, og kigger man mod nordøst, troner København i det fjerne.

Langt under mig triller et rødt S-tog ind til stationen i Brøndby Strand. Det er A-linjen og en del af forklaringen på, hvorfor dette og 11 andre højhuse skød i vejret i årene omkring 1970 som den mest synlige del af en 2,5 kilometer lang bebyggelse med plads til 17.000 beboere.

Hovedstaden var slidt og beskidt i årene efter Anden Verdenskrig, boligforholdene for arbejderklassen var miserable, og Brøndby Strand var et af en lang række forstadsbyggerier, som skulle flytte familier væk fra usunde baggårde og give dem adgang til store lyse lejligheder med alle moderne bekvemmeligheder.

Det var fremtiden, man byggede.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce