Han var Madrids mest skriggult flamboyante og cyklamenfarvede provo og filmanarkist i 80’erne og 90’erne. Franco, der var død i 1975, var i begyndelsen endnu så lun i sin sarkofag, at han må have kunnet vende sig helt af egen kraft!
Pedro Almodóvar (ja, der er tryk på tredje, ikke anden og slet ikke fjerde stavelse) inkorporerede filosofien bag at leve stærkt – og dø ung, selv om det tog synes at være kørt nu, eftersom han fylder 70 til september.
Det var borgerskabets betingelsesløse overgivelse, hans skriggule og cyklamenfarvede udtryk agiterede for. Det var den ultimative kærligheds revolutionerende drift. Det var baghyleren som politisk pression.
Det var ... stærke sager.
