Aktindsigt afslører: Topforskere i benhård magtkamp med ledelsen på Københavns Universitet
Fem internationalt anerkendte topforskere fra Statens Naturhistoriske Museum har gennem et halvt år forsøgt at flytte deres forskning væk fra Københavns Universitet. De har blandt andet været i tætte forhandlinger med Syddansk Universitet – forhandlinger, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har stoppet for at få forskerne til at blive. Det viser en aktindsigt, Politiken har fået, som også afslører en benhård magtkamp mellem forskerne og ledelsen på Københavns Universitet.
Torsdag 17. januar 2019 satte en af Danmarks store anerkendte forskere, geologen og videnskabsmanden Minik Rosing, sig til tasterne for at formulere sine frustrationer i et brev til rektor Henrik C. Wegener og prorektor Bente Stallknecht på Københavns Universitet.
Minik Rosing følte sig rent ud sagt pisset på.
»Det er meget svært for mig ikke at opfatte min nuværende situation som et resultat af chikane med det formål at få mig selv til at forlade KU (Københavns Universitet, red.)«, skrev han.
Minik Rosing har i mange år været professor på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet. Han blev med ét slag verdensberømt i 1999, da han efter opdagelser i Grønland fastslog, at livet på kloden begyndte for 3,8 milliarder år siden – 300 millioner år tidligere end hidtil antaget.
Og Minik Rosing har gennem sin karriere modtaget en regn af priser og udmærkelser, ikke bare for sin opsigtsvækkende forskning, men også for sin evne til at formidle den.
Men begejstringen på Københavns Universitet var ifølge den anerkendte professor kølnet til minusgrader.
Sammen med fire andre internationalt anerkendte topforskere, der også tæller dna-forskeren Eske Willerslev, havde Minik Rosing i et år forgæves kæmpet for, at deres forskning kunne forblive samlet på Statens Naturhistoriske Museum. En forskning, der har gjort museet til det bedste naturhistoriske forskningsmuseum i verden. Men fra årsskiftet er de fem forskere og deres forskningssektioner blev udskilt fra museet og lagt over under Biologisk Institut på universitetet.
De fem forskere har været så vrede på Københavns Universitet, at de gennem længere tid har forhandlet om at flytte deres forskning til andre universiteter.
Og en aktindsigt hos Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at der er foregået en brutal magtkamp om de fem forskeres fremtid.
Banebrydende samarbejde
De fem forskere, der er raget uklar med Københavns Universitet, er ud over professor Minik Rosing og professor Eske Willerslev, professor Martin Bizarro, professor Carsten Rahbek og professor Tom Gilbert. De er blandt de mest citerede naturvidenskabelige forskere i verden. Frem til årsskiftet var de sammen med deres forskningssektioner en af krumtapperne i Statens Naturvidenskabelige Museum og ambitionerne om at skabe og bygge et nyt museum i international topklasse.
Deres forskning har gjort Statens Naturhistoriske Museum til verdens absolut førende, der publicerer væsentlig flere forskningsresultater i internationale forskningstidsskrifter end langt større naturhistoriske museer som The Smithsonian i Washington, D.C., og Natural History Museum i London.
Tom Gilbert. Professor, biolog og leder af sektion for evolutionary genomics.
Forude venter et helt nyt museum i Botanisk Have, der samler Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Botanisk Museum og Botanisk Have i helt nye rammer. Et projekt til mere end 1 milliard kroner, som skal stå klart i 2022, og som er det dyreste museumsbyggeri i Danmark i nyere tid. Hovedparten af midlerne til byggeriet kommer fra Villum Fonden, Det Obelske Familiefond, Novo Nordisk Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
Men Statens Naturhistoriske Museum har i en årrække kørt med underskud og kunne se frem til nye millionunderskud de kommende år.
1. november 2018 offentliggjorde Københavns Universitet og museet derfor, at det var nødvendigt at splitte museet op, adskille forskningen og museet og lægge det hele ind under Biologisk Institut for at få styr på økonomien.
En beslutning, som de fem forskere er lodret uenige i og mener er baseret på fejlagtige oplysninger.
På de indre linjer havde de fem kritiske forskere forud for beslutningen advaret om, at Københavns Universitet ved at adskille museum og forskning smadrede den tværfaglighed og det helt unikke forskningsmiljø, der var opbygget på museet og har ført til banebrydende nye opdagelser. Ligesom universitetet ifølge forskerne smadrede hele visionen om et nyt Statens Naturhistorisk Museum, hvor forskningen var forudsætning for formidlingen.
Et par uger efter beslutningen – 17. november 2018 – valgte de fem forskere at stå samlet frem med deres kritik og frustration i Politiken.
»Det er utrolig trist og et stort tab for dansk forskning«, sagde dna-forsker, professor Eske Willerslev.
»Det er til at græde over«, lød det fra Minik Rosing.
I brevet 17. januar til rektor Henrik C. Wegener skrev Minik Rosing også, at den sektion for geobiologi, som han har arbejdet på at opbygge gennem mere end 10 år, blandt andet med to bevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond, »er ophørt med at eksistere, idet jeg er den eneste tilbageværende«.
Minik Rosing. Professor, geolog og grønlandsforsker.
Og så opregnede Minik Rosing ellers, hvordan ulykkerne nu havde ramt ham og hans forskning.
Minik Rosing havde mistet to af sine forskere, han fik ikke længere administrativ hjælp til det særlige forskningsprojekt Greenland Perspective, der har rådgivet danske og grønlandske regeringer. Hans forskningsmidler var blevet beskåret, og han kunne ikke få at vide, om han måtte bruge de forskningsmidler, han havde opsparet.
Ligesom han var blevet bedt om at benytte forskningsbevillinger fra Novo Nordisk til sin egen løn i et halvt til et helt år. Det havde Minik Rosing nægtet, forklarer han i brevet, fordi bevillingen fra den private fond var givet, under forudsætning af at universitetet betalte hans løn.
»Uden at det har været direkte kommunikeret, opfatter jeg henvendelsen om at svare egen løn med eksterne midler som et varsel om ophør af KU’s ansvar for min løn, hvilket de facto svarer til en afskedigelse«, skrev den oprørte geolog.
Rektor på Københavns Universitet Henrik C. Wegener skriver i dag i en mail til Politiken, at Minik Rosing i stedet for at flytte med de øvrige i sin forskergruppe til Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning valgte at blive på museet.
»Dermed blev den sektion, Minik var en del af, nedlagt, og der blev inddraget uforbrugte midler i størrelsesordenen 150.000 kroner fra sektionen«, skriver han og tilføjer, at Minik Rosing i dag har samme administrative støtte som andre forskere på Statens Naturhistoriske Museum.
Aftale med SDU
De fem topforskere har siden beslutningen om at udskille deres forskningsenheder fra museet undersøgt, om de kunne flytte al deres forskning til et andet dansk universitet. Et skridt, der ikke er normalt i den danske universitetsverden. Først forhandlede de med Aarhus Universitet og siden med Syddansk Universitet, som de var nået langt med.
1. april besluttede en enig bestyrelse på SDU at give universitetets rektor og bestyrelsesformand mandat til at forhandle om en overflytning af fem forskningssektioner.
»Der er tale om nogle af landets ultimative stjerneforskere, som uden problemer kunne få arbejde på de bedste universiteter i udlandet, og vi synes derfor, at det er væsentligt, at de bliver i Danmark til gavn for dansk forskning og uddannelse«, udtaler SDU’s rektor i en mail til Politiken i dag.
Da der viste sig en mulighed for at flytte til SDU, var dna-forsker Eske Willerslev allerede langt med en anden plan om at overføre hele sin banebrydende dna-forskning i menneskets oprindelse til England, hvor han i forvejen er tilknyttet University of Cambridge. Men en samlet løsning for alle fem forskere på SDU var en bedre løsning, mente han.
