0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Aktindsigt afslører: Topforskere i benhård magtkamp med ledelsen på Københavns Universitet

Fem internationalt anerkendte topforskere fra Statens Naturhistoriske Museum har gennem et halvt år forsøgt at flytte deres forskning væk fra Københavns Universitet. De har blandt andet været i tætte forhandlinger med Syddansk Universitet – forhandlinger, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har stoppet for at få forskerne til at blive. Det viser en aktindsigt, Politiken har fået, som også afslører en benhård magtkamp mellem forskerne og ledelsen på Københavns Universitet.

30. maj 2019
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Torsdag 17. januar 2019 satte en af Danmarks store anerkendte forskere, geologen og videnskabsmanden Minik Rosing, sig til tasterne for at formulere sine frustrationer i et brev til rektor Henrik C. Wegener og prorektor Bente Stallknecht på Københavns Universitet.

Minik Rosing følte sig rent ud sagt pisset på.

»Det er meget svært for mig ikke at opfatte min nuværende situation som et resultat af chikane med det formål at få mig selv til at forlade KU (Københavns Universitet, red.)«, skrev han.

Minik Rosing har i mange år været professor på Statens Naturhistoriske Museum under Københavns Universitet. Han blev med ét slag verdensberømt i 1999, da han efter opdagelser i Grønland fastslog, at livet på kloden begyndte for 3,8 milliarder år siden – 300 millioner år tidligere end hidtil antaget.

Og Minik Rosing har gennem sin karriere modtaget en regn af priser og udmærkelser, ikke bare for sin opsigtsvækkende forskning, men også for sin evne til at formidle den.

Men begejstringen på Københavns Universitet var ifølge den anerkendte professor kølnet til minusgrader.

Sammen med fire andre internationalt anerkendte topforskere, der også tæller dna-forskeren Eske Willerslev, havde Minik Rosing i et år forgæves kæmpet for, at deres forskning kunne forblive samlet på Statens Naturhistoriske Museum. En forskning, der har gjort museet til det bedste naturhistoriske forskningsmuseum i verden. Men fra årsskiftet er de fem forskere og deres forskningssektioner blev udskilt fra museet og lagt over under Biologisk Institut på universitetet.

De fem forskere har været så vrede på Københavns Universitet, at de gennem længere tid har forhandlet om at flytte deres forskning til andre universiteter.

Og en aktindsigt hos Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at der er foregået en brutal magtkamp om de fem forskeres fremtid.

Banebrydende samarbejde

De fem forskere, der er raget uklar med Københavns Universitet, er ud over professor Minik Rosing og professor Eske Willerslev, professor Martin Bizarro, professor Carsten Rahbek og professor Tom Gilbert. De er blandt de mest citerede naturvidenskabelige forskere i verden. Frem til årsskiftet var de sammen med deres forskningssektioner en af krumtapperne i Statens Naturvidenskabelige Museum og ambitionerne om at skabe og bygge et nyt museum i international topklasse.

Deres forskning har gjort Statens Naturhistoriske Museum til verdens absolut førende, der publicerer væsentlig flere forskningsresultater i internationale forskningstidsskrifter end langt større naturhistoriske museer som The Smithsonian i Washington, D.C., og Natural History Museum i London.

Tom Gilbert. Professor, biolog og leder af sektion for evolutionary genomics.

Forude venter et helt nyt museum i Botanisk Have, der samler Zoologisk Museum, Geologisk Museum, Botanisk Museum og Botanisk Have i helt nye rammer. Et projekt til mere end 1 milliard kroner, som skal stå klart i 2022, og som er det dyreste museumsbyggeri i Danmark i nyere tid. Hovedparten af midlerne til byggeriet kommer fra Villum Fonden, Det Obelske Familiefond, Novo Nordisk Fonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Men Statens Naturhistoriske Museum har i en årrække kørt med underskud og kunne se frem til nye millionunderskud de kommende år.

1. november 2018 offentliggjorde Københavns Universitet og museet derfor, at det var nødvendigt at splitte museet op, adskille forskningen og museet og lægge det hele ind under Biologisk Institut for at få styr på økonomien.

En beslutning, som de fem forskere er lodret uenige i og mener er baseret på fejlagtige oplysninger.

På de indre linjer havde de fem kritiske forskere forud for beslutningen advaret om, at Københavns Universitet ved at adskille museum og forskning smadrede den tværfaglighed og det helt unikke forskningsmiljø, der var opbygget på museet og har ført til banebrydende nye opdagelser. Ligesom universitetet ifølge forskerne smadrede hele visionen om et nyt Statens Naturhistorisk Museum, hvor forskningen var forudsætning for formidlingen.

Et par uger efter beslutningen – 17. november 2018 – valgte de fem forskere at stå samlet frem med deres kritik og frustration i Politiken.

»Det er utrolig trist og et stort tab for dansk forskning«, sagde dna-forsker, professor Eske Willerslev.

»Det er til at græde over«, lød det fra Minik Rosing.

I brevet 17. januar til rektor Henrik C. Wegener skrev Minik Rosing også, at den sektion for geobiologi, som han har arbejdet på at opbygge gennem mere end 10 år, blandt andet med to bevillinger fra Danmarks Grundforskningsfond, »er ophørt med at eksistere, idet jeg er den eneste tilbageværende«.

Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

Minik Rosing. Professor, geolog og grønlandsforsker.

Og så opregnede Minik Rosing ellers, hvordan ulykkerne nu havde ramt ham og hans forskning.

Minik Rosing havde mistet to af sine forskere, han fik ikke længere administrativ hjælp til det særlige forskningsprojekt Greenland Perspective, der har rådgivet danske og grønlandske regeringer. Hans forskningsmidler var blevet beskåret, og han kunne ikke få at vide, om han måtte bruge de forskningsmidler, han havde opsparet.

Ligesom han var blevet bedt om at benytte forskningsbevillinger fra Novo Nordisk til sin egen løn i et halvt til et helt år. Det havde Minik Rosing nægtet, forklarer han i brevet, fordi bevillingen fra den private fond var givet, under forudsætning af at universitetet betalte hans løn.

»Uden at det har været direkte kommunikeret, opfatter jeg henvendelsen om at svare egen løn med eksterne midler som et varsel om ophør af KU’s ansvar for min løn, hvilket de facto svarer til en afskedigelse«, skrev den oprørte geolog.

Rektor på Københavns Universitet Henrik C. Wegener skriver i dag i en mail til Politiken, at Minik Rosing i stedet for at flytte med de øvrige i sin forskergruppe til Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning valgte at blive på museet.

»Dermed blev den sektion, Minik var en del af, nedlagt, og der blev inddraget uforbrugte midler i størrelsesordenen 150.000 kroner fra sektionen«, skriver han og tilføjer, at Minik Rosing i dag har samme administrative støtte som andre forskere på Statens Naturhistoriske Museum.

Aftale med SDU

De fem topforskere har siden beslutningen om at udskille deres forskningsenheder fra museet undersøgt, om de kunne flytte al deres forskning til et andet dansk universitet. Et skridt, der ikke er normalt i den danske universitetsverden. Først forhandlede de med Aarhus Universitet og siden med Syddansk Universitet, som de var nået langt med.

1. april besluttede en enig bestyrelse på SDU at give universitetets rektor og bestyrelsesformand mandat til at forhandle om en overflytning af fem forskningssektioner.

»Der er tale om nogle af landets ultimative stjerneforskere, som uden problemer kunne få arbejde på de bedste universiteter i udlandet, og vi synes derfor, at det er væsentligt, at de bliver i Danmark til gavn for dansk forskning og uddannelse«, udtaler SDU’s rektor i en mail til Politiken i dag.

Da der viste sig en mulighed for at flytte til SDU, var dna-forsker Eske Willerslev allerede langt med en anden plan om at overføre hele sin banebrydende dna-forskning i menneskets oprindelse til England, hvor han i forvejen er tilknyttet University of Cambridge. Men en samlet løsning for alle fem forskere på SDU var en bedre løsning, mente han.

»Jeg vil flytte fra Københavns Universitet (vi er simpelthen blevet for dårligt behandlet). Jeg var på vej til at flytte til Cambridge på fuld tid, da SDU kom med et fantastisk tilbud om, at min og de fire andre topforskningsgrupper på det gamle SNM (Statens Naturhistoriske Museum, red.) kan etablere sig i København under SDU. Det vil jeg meget gerne«, skrev han i en mail til uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) 5. april.

Men så greb Uddannelses- og Forskningsministeriet ind. Ministeriet satte flytningen til SDU i bero, fordi ministeriet ønskede at afprøve alle muligheder for at få forskerne til at blive på Københavns Universitet.

Niels Hougaard
Foto: Niels Hougaard

Eske Willerslev. Professor, dna-forsker og leder af sektion for geogenetik.

9. april bad departementschef Agnete Gersing SDU om at »vente med at gå videre med sagen«. Det er »førsteprioriteten« at finde en løsning, så forskerne bliver på Københavns Universitet, skrev departementschefen i en mail til SDU’s rektor og bestyrelsesformand.

»Uværdigt«

Da Uddannelses- og Forskningsministeriet gik ind i sagen, lavede de fem forskningschefer sammen med tidligere forskningschef på museet Anders Johannes Hansen en 22 sider lang beskrivelse af, hvordan de har opfattet hændelsesforløbet på museet. Og den viser, at forskerne føler sig kørt langt ud på et sidespor, og at de har mistet tilliden til ledelsen på Science og på Københavns Universitet.

I redegørelsen skriver de, at den første orientering af medarbejderne på Statens Naturhistoriske Museum om det store millionunderskud skete på forsiden af Politiken 26. februar 2018. Her sagde dekan John Renner Hansen:

»Museet har været for optimistisk med, hvad det ville få ind af eksterne midler til forskning. Og derfor har museet brugt for mange penge. Vi havde en tro på, at museets rigtig dygtige forskere kunne skaffe bevillingerne, men det har de ikke kunnet«.

Og direktør for museet Peter C. Kjærgaard forklarede til Politiken, at der har været lagt en strategi for indtjeningen til forskning »som har vist sig ikke at holde«.

14. marts skrev professor Minik Rosing første gang til rektor Henrik C. Wegener om, at han var »dybt bekymret for museets fremtid«.

»Den offentlige udmelding gennem pressen om, at museets forskere er årsag til problemerne, og at ledelsen ikke har nogen andel i dem, er uværdig for det universitet, jeg helhjertet har støttet gennem hele min karriere«, skrev han og beklagede, at museets stab slet ikke var blevet involveret i arbejdet med at finde en løsning på de økonomiske underskud.

Henrik C. Wegener svarede ham samme dag:

»Ja, det er ikke nemt at inddrage ansatte i dialog, når man har Politiken med på en ’lytter’. Den slags diskussioner tages bedst og mest konstruktivt inden for universitetets mure – især når fire bekymrede fonde lytter med«, skrev han og tilføjede, at opgaven ikke var at finde skyldige, men at finde holdbare løsninger.

I midten af marts 2018 hørte de fem forskningsledere samtidig et rygte om, at dekanen på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, John Renner Hansen, planlagde at udskille deres forskningsenheder og overføre dem til Biologisk Institut og Institut for Geovidenskab. Da forskerne forelagde rygtet for museets direktør, Peter C. Kjærgaard, benægtede han, at der skulle være sådanne planer eller tanker, skriver de.

Ligesom de skriver, at Peter C. Kjærgaard, dekan John Renner Hansen og universitetets rektor, Henrik C. Wegener, vedholdende har nægtet, at en opsplitning af museet allerede blev diskuteret på det tidspunkt.


Martin Bubandt
Foto: Martin Bubandt

Carsten Rahbek. Professor, biolog og leder af sektion for biodiversitet.

Men, fremhæver de i beskrivelsen, institutlederen på Biologisk Institut har i et nyhedsbrev oplyst, at samarbejdsudvalgene på Biologi Institut og Institut for Geovidenskab i marts 2018 holdt ekstraordinære møder, fordi dekan John Renner Hansen netop foreslog, at de fem forskningsenheder skulle overføres fra museet til de to institutter. Møderne i samarbejdsudvalgene fandt sted 21. marts 2018.

Med andre ord passer det ikke, når forskerne har fået at vide, at en opsplitning af museet slet ikke var på bordet i marts 2018.

Rektor Henrik C. Wegener skriver i dag i en mail til Politiken, at der blev drøftet flere scenarier på det tidspunkt:

»I ledelsen valgte vi hverken at be- eller afkræfte, hvilke scenarier der blev overvejet, for at undgå at skabe usikkerhed hos alle de berørte medarbejdere på Statens Naturhistoriske Museum og de to berørte institutter«.

Dekanen griber ind

I stedet blev der i marts nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra både museet og fakultetet, som frem til sommeren 2018 analyserede museets økonomi og udarbejdede en løsningsmodel for museets fremtid. Ifølge forskerne viste analysen, at det ikke var dem, der var skyld i museets dårlige økonomi, men at museets samlinger havde været underfinansieret i en årrække. Arbejdsgruppens indstilling var, at man beholdt museet samlet, men splittede forskningsøkonomien og museumsøkonomien op, så man havde styr på udgifterne begge steder.

Den økonomiske analyse og planen skulle endeligt godkendes i arbejdsgruppen på et møde 6. juni 2018, men det blev ifølge forskerne afbrudt af dekan John Renner Hansen, der meddelte, at der ikke var grundlag for en beslutning om museets fremtid.

Så hørte de fem forskningsledere ikke mere. Heller ikke selv om de klagede til universitets rektor, Henrik C. Wegener, over »udbredt frustration« blandt museets medarbejdere og »en udtalt mangel på synlig ledelse i dagligdagen«.

1. november blev de sammen med medarbejderne på Statens Naturhistoriske Museum på et stormøde orienteret om, at museet skulle fusionere med biologi, og deres fem forskningssektioner ville blive adskilt fra museet.

Nøjagtig den løsning, som de havde advaret imod, fordi de mente, at den ville smadre de innovative, tværfaglige forskningsmiljøer på museet, og fordi den ville være i strid med visionen for det nye museum, som en række private fonde havde støttet med over en halv milliard kroner.

Forhandler med andre

Beslutningen fik de fem forskere til straks at kontakte Aarhus Universitet for at undersøge, om de og deres forskningssektioner kunne flytte til Aarhus Universitet. På et møde 5. november orienterede Minik Rosing rektor Henrik C. Wegener om deres henvendelse til Aarhus Universitet.

»Han viste ingen interesse i at forsøge at fastholde forskningssektionerne på KU«, skrev Minik Rosing bagefter i et referat fra mødet.

Forskerne skrev alligevel 7. november et brev til rektor, hvor de foreslog, at museet blev fastholdt som selvstændigt institut, men fik en ny institutleder, som museumsdirektør Peter C. Kjærgaard skulle referere til. Kjærgaard skulle så kun være ansvarlig for selve museumsdelen, nøjagtig som det nu var planen, når museet blev lagt ind under Biologisk Institut.

21. november sendte de fem forskere igen et brev til museets rektor, hvor de mere detaljeret gennemgik deres forslag.

Men deres breve fik ingen konsekvenser.

Jens Dige
Foto: Jens Dige

Martin Bizarro. Professor, kosmokemiker og leder af sektion for jord og planetforskning.

Og forhandlingerne med Aarhus Universitet løb ud i sandet. I stedet indledte Eske Willerslev og Tom Gilbert forhandlinger med dekanen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Ulla Wewer, om en overflytning dertil, så de kunne undgå at flytte til Science. Ulla Wewer var ifølge forskernes redegørelse positivt indstillet. De to forskere meddelte i januar, at de ønskede en samlet løsning, så alle fem forskningssektioner fra Statens Naturhistoriske Museum flyttede over til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Sund.

Men det kunne der ikke bliver tale om, fik de at vide på et møde med rektor Henrik C. Wegener 19. februar 2018.

Ifølge forskerne tilbød rektor at overføre Eske Willerslev og Tom Gilbert og deres forskningsenheder til Sund »med den betingelse, at de to skulle afslutte samarbejdet med Minik Rosing, Carsten Rahbek og Martin Bizarro samt udtrykke over for de fonde, som har finansieret det nye museum, at der nu er fundet en god løsning for Statens Naturhistoriske Museum«, skriver de i et referat fra mødet.

Til gengæld ville Københavns Universitet give de to forskere »en favorabel løsning«.

Eske Willerslev og Tom Gilbert afviste tilbuddet. I stedet forhandlede de fem forskere med Syddansk Universitet, SDU, om et nyt center i København for deres forskningsenheder.

Så var det, at ministeren greb ind.

»Jeg var bekymret for, at fem topforskere, nogle af dem med forskning som Minik Rosings arktiske forskning, der er super vigtig for rigsfællesskabet, løb den danske forskningsverden af hænde. Hvis vi fortsat vil have forskning i verdensklasse, skal vi beholde den slags profiler«, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) i dag om den noget utraditionelle indblanding i interne anliggender på Københavns Universitet og SDU.

»Da det virkede, som om der var gået hårdknude i sagen, mente vi i ministeriet, at vi kunne have en mæglerrolle«.

Og pludselig kunne Københavns Universitet godt lave en løsning for alle fem forskningsenheder, så der blev oprettet et center under Sund, hvor de fortsat var samlet.

Kun forskernes side af sagen

Rektor Henrik C. Wegener skriver i en mail til Politiken om forløbet: »Brevvekslingen mellem ministeriet og forskerne giver desværre et ufuldstændigt billede af det samlede forløb. Den viser kun, hvordan de fem forskergruppeledere oplever sagen. Bemærk, at Københavns Universitets synspunkter ikke indgår i brevvekslingen«.

Han oplyser også, at der siden årsskiftet løbende har været dialog med forskerne, og at ledelsen også har svaret med brev og mails.

»Men jeg beklager, hvis der har været enkeltstående henvendelser, som ikke har fået et selvstændigt skriftligt svar«, skriver Henrik C. Wegener.

Universitetets rektor kan heller ikke genkende forskernes beskrivelse af, at han kun var interesseret i, at Eske Willerslev og Tom Gilbert blev flyttet til Sund.

»Jeg blev i første omgang kontaktet af de to, som så Sund som en mulighed. Efterfølgende har de andre også erklæret, at de var interesserede i den model. Vi vil gerne skabe gode rammer for forskerne og forsøger nu at gennemføre den overflytning«, skriver Henrik C. Wegener.

Forskning i verdensklasse

Lige nu forhandler de fem forskere og deres tidligere forskningschef på museet, Anders Johannes Hansen, stadig med Københavns Universitet om en løsning.

Ingen af dem ønsker at udtale sig om sagen, fordi der stadig pågår forhandlinger med Københavns Universitet om en løsning, og de er bekymrede for, hvad det kan få af konsekvenser, hvis de udtaler sig.

Men uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers håber, at forskerne og Københavns Universitet finder en løsning.

»De her forskere sætter ikke bare Danmark på verdenskortet, de er også utrolig dygtige til at formidle deres forskning. Og så tiltrækker de andre store forskningsprofiler fra hele verden. Hvis vi vil have forskning i verdensklasse, så skal vi have den slags profiler og give dem nogle vilkår, så de vil blive i Damark«, siger han.

På spørgsmålet, hvornår rektor Henrik C. Wegener forventer en endelig afklaring af sagen, svarer han:

»Snarest«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden